Hvornår skal du gå efter et lille eller stort antal søgeord til SEO?

Nogle gange kan vi fristes til at gå efter de søgeord som mange googler i stedet for de snævre.

Eksempelvis

“Revisor” (5.400 månedlige søgninger) i stedet for “statsautoriseret revisor” (720).
Eller “advokat” (8.100) i stedet for “boligadvokat” (170).
Eller “kommunikationskurser” (140) i stedet for “kursus i sociale medier” (50) eller “konflikthåndteringskursus” (90).

I de tilfælde jeg lige har nævnt, er det ikke din fordel. Hør her hvorfor:

Søgeord med mange søgninger har ofte de her problemer, fordi de er generelle:

Du risikerer at få mange læsere ind på din hjemmeside, der søger noget andet end det, du kan. Samtidig skal du konkurrere om de attraktive placeringer med firmaer, som sælger noget helt andet end du gør

Måske kunne læseren være en potentiel kunde hos dig, men jo bredere søgning du får ham ind på hjemmesiden med, jo sværere får du ved at besvare hans intention med søgningen præcist. Derfor oplever han ikke, at I er 100 % på samme spor – hvilket I heller ikke er.

Selv om en statsautoriseret revisor også er en revisor, er der stor forskel på en potentiel kunde, der googler det ene frem for det andet.

Og hvis du sælger forskellige typer kommunikationskurser, får du svært ved at overbevise en kunde om, at du er den mest oplagte underviser ift. sociale medier, hvis din SEO-tekst handler om generelle kommunikationskurser.

Google honorerer de præcise svar

Som du sikkert ved, ændrer Google løbende, hvad der er vigtigst, i forhold til hvilken SEO-tekst der skal ligge øverst på Google.

Længe har det været sådan, at Google honorerer den gode tekst, der giver mennesker et godt svar på deres søgning. Sådan er det stadig. Det nye er, at Google bliver bedre og bedre til at vurdere, hvor godt svaret matcher den præcise søgning.

Og du kan meget bedre ramme læserens søgeintention, når du går efter de mere snævre og præcise søgninger, som knap så mange googler.
Som bonus vil du se, at du får mange flere søgeord og søgefraser, du kan skrive SEO-tekster om på den her måde. Og jo flere gode SEO-tekster du har, jo større sandsynlighed får du for at ramme dine potentielle kunder på det rette tidspunkt.

Omvendt er det nogle gange en fordel at gå efter de brede søgeord eller søgefraser.

Det er, når din SEO-analyse viser, at flere kunder bruger det ene synonym fremfor det andet, og når ordet betyder det samme.

Eksempelvis googler 10 “Googleoptimering”, hvor 5.400 googler “SEO”.
390 googler “email marketing”, mens 1.300 googler “nyhedsbreve”.
Og kun 40 googler “ledersparring”, mens 210 googler “lederudvikling”.

Derfor er det så vigtigt at lave en søgeordsanalyse, før du begynder at skrive SEO-tekster.
For du lærer dine potentielle kunder bedre at kende. Og selv om fagfolk på området sikkert kan argumentere for, at synonymerne ikke betyder det samme, kan det jo sagtens være, at potentielle kunder ikke kender forskellen.

Og hvis kunden reelt er på udkig efter det samme, kan du jo lige så godt gå efter de mange kunder – i stedet for de få.

Blogbanner seo-tekster
Andre har også læst:

Skriv dit søgeord og tryk ENTER