Det spørgsmål får jeg tit på mine kurser
Og jeg kan sagtens forstå, at jeg får spørgsmålet, for jeg plejer at sige, at kursisterne skal lave alt forarbejdet selv, så det er nemmest muligt for journalisterne at skrive historien. Jeg tordner også gerne, at kursisterne skal være klar til tage deres telefon hele tiden, hvis journalisten nu skulle ringe.
Og ja, nogle af dem er sikkert dovne.
Og nogle af dem er måske ikke engang journalister.
Men som udgangspunkt tror jeg sjældent, at det handler om dovenskab.
I kan godt antage, at journalisterne har rigtig travlt. De skal tit levere historier til mere end et medie. Og mange historier hele tiden.
Deres job er at levere de bedste til historier til læserne. Og deres tidspres giver dig en udmærket mulighed for at hjælpe dem. Win-win. Hvis du vel at mærke vil bruge tid på at hjælpe dem. Og det vil du sikkert gerne, fordi du kan se, at det gavner din virksomhed.
Benhård konkurrence
Men når nu journalisterne er så pressede, hvorfor tager de så ikke imod din historie med kyshånd og er lidt fleksible i forhold til, hvornår du kan tage din telefon?
Det er fordi, der er rigtig mange andre end dig, der også gerne vil ”hjælpe” dem. Og derfor er din historie i benhård konkurrence med alle de andre gode historier.
Sat lidt på spidsen er det lidt ligesom når du som forbruger bliver kontaktet af en masse virksomheder, som gerne vil sælge noget til dig, og som du skal vælge imellem.
Lidt den samme situation står journalisterne i. Der er rigtig mange andre end dig, der liner lækkerier op til dem. Og de går derfor tit efter den gode historie, som de hurtigst kan få fat i.
(og så er der selvfølgelig også historier som de vil gøre rigtig meget for at grave frem)
Hvis journalisten står med to cirka lige gode historier, som kan bringes i den samme sektion i avisen, hvorfor skulle han så tage den historie, som vil kræve mest muligt forarbejde af ham? Så som at grave alle relevante tal frem, finde cases og ringe forgæves til kilder, der ikke tager deres telefon.
Ville du selv gå en omvej for at få det samme, som du kunne få der, hvor du står allerede?
Højst sandsynligt ikke. Sådan har journalisterne det også.