Søger du en dygtig og erfaren tekstforfatter?

En kreativ tekstforfatter, der kan hjælpe dig med at skrive effektive markedsføringstekster og styrke dit salg?

Så læs videre her.

Sælger dine tekster for lidt i dag?
Er det svært for dine kunder at se, hvad de får ud af at handle hos dig?
Bruger du alt for meget tid på at skrive eller redigere?
Minder du for meget om dine konkurrenter i dine salgstekster?

Med en erfaren tekstforfatter får du

  • tekster, der sælger

  • kunder, der ved, hvad du står for, allerede når de ringer

  • mere tid til dit eget ekspertiseområde

 

Og du slipper for at have dårlig samvittighed over, at du ikke er helt tilfreds med dine tekster.

Lyder det attraktivt, så læs mere om mig som professionel tekstforfatter eller journalist.

  • En fordel, at Majbritt ikke er teknisk

    “Hun skrev kun, hvad der var relevant for målgruppen.

    Havde jeg skrevet selv, var teksterne blevet meget mere tekniske. Og mange af mine kunder er jo ikke lige så specialiserede som jeg selv. Jeg tror ikke, at nogen kunne have gjort det bedre.

    Svenne Krap, Kracon ApS

Få en anerkendt og kreativ tekstforfatter til at skrive

Som kreativ tekstforfatter finder jeg dine styrker og de særkender, du skal sælge dig selv på i dine salgstekster.

Jeg

  • null
    gør dit budskab let at forstå for  kunder, der ikke har samme viden som dig
  • null
    giver kunderne lyst til at læse teksten om dine kompetencer helt færdig
  • null
    viser, at du er førende på dit felt
  • null
    fokuserer på, hvor du er anderledes end dine konkurrenter
  • null
    har specialiseret mig i SEO-tekster og e-mailmarkedsføring

  • null
    skriver primært B2B-tekster tilpasset de lange B2B-kunderejser

Og du undgår klichéerne og de selvfølgeligheder, der gør, at kunderne måske vælger dig fra. Til fordel for dine konkurrenter.

Effektive spørgsmål giver skarpe tekster

Som tekstforfatter læser jeg dine relevante tekster igennem, før jeg interviewer dig, så processen er mest effektiv. Med mine gennemtænkte spørgsmål gør jeg dig klogere på din egen virksomhed, samtidig med at du får præcise tekster, der rammer din målgruppe. Og sælger.

Med mig som tekstforfatter får du en samlet kommunikation med tekster, der spiller sammen. Jeg rådgiver dig gennem hele processen og opdaterer gerne din kommunikationsstrategi, så vi sikrer os, at teksten kommer til at fungere i den kontekst, du skal bruge den.

Markedsføringsstrategi og rådgivning

En tekst skal skrives forskelligt, alt efter om der er tale om en webtekst, et nyhedsbrev eller en folder. Og teksten skal tænkes ind i din samlede markedsføringsstrategi.

Derfor rådgiver jeg dig gerne, før vi bliver enige om en opgave.

Du er velkommen til at ringe til mig på  27 12 11 14 eller sende en mail, så ringer jeg til dig. Det første kvarter er gratis.

Sådan rammer copywriteren dit sprog

Før jeg begynder at skrive, har du og jeg en grundig samtale om din målgruppe og dine vigtigste USP´er. Derfor kan jeg både matche dit sprog og ramme målgruppen på en gang.

Ofte rådgiver jeg nye kunder ift. segmenteringsværktøjet kundetyper, som jeg er certificeret i. Arbejder du også efter den metode, ved jeg præcist, hvilke ord og informationer, der får din kunde til at købe.

Desuden

  • null
    er jeg uddannet journalist

  • null
    har jeg arbejdet som tekstforfatter i min egen kommunikationsvirksomhed siden 2007. Primært som onlinetekstforfatter

  • null
    har jeg skrevet 7 bøger/e-bøger om salg og markedsføring

Majbritt-Lund tekstforfatter

Din fordel at tekstforfatteren er journalist

Som freelance tekstforfatter kan jeg hjælpe dig med både store og små tekstopgaver. Min journalistuddannelse gør, at jeg kan stille de skarpe spørgsmål og fokusere på kernen i dit budskab.

Med ekstern tekstforfatning bliver teksten skrevet, så andre, der ikke har den samme specialviden som dig, også kan forstå den. Derfor kan min manglende specialviden om dit fag blive din fordel. For jeg stiller de spørgsmål, som dine kunder formentligt også stiller sig selv. De har jo heller ikke den faglige viden.

I teksterne fokuserer jeg primært på dine kunders udbytte af din ekspertviden, så de får lyst til at kontakte dig. Og købe.

Brug mig som tekstforfatter, hvis du

  • søger en effektiv og dygtig tekstforfatter, der rammer dit budskab præcist

  • vil fremstå anderledes i dine tekster end dine konkurrenter

  • vil tjene penge gennem din online markedsføring

  • vil have et par stærke forretningsmæssige øjne indover dit firma samtidig

  • har brug for professionel hjemmesidetekster, salgsbreve, pressemeddelelser, nyhedsbreve, blogs, reklametekster, produkttekster, online markedsføring, personalehåndbøger, kursuskataloger, årsrapporter, personaleblade, brochurer, markedsføringsmateriale, forretningsbreveSEO-tekster eller andre tekster

  • vil have en bindende aftale om, hvornår din tekst skal være færdig
checkmark-blaa-firkantet-9

Det, der adskiller mig fra mange andre online tekstforfattere og copywritere er, at jeg ikke kun har fokus på dine tekster, men på hele din forretning.

checkmark-blaa-firkantet-9

Derfor kommer jeg tit med bud på, hvordan du kan optimere dine ydelser og tjene flere penge, mens jeg hjælper med teksterne.

checkmark-blaa-firkantet-9

Selv har jeg drevet mit eget kommunikationsfirma siden 2007, hvor jeg har skrevet flere bøger om kommunikation, salg og markedsføring.

Henrik B

Henrik Bondtofte, Bondtofte & Co.

5 ud af 5 stjerner

“Majbritt pegede på, at teksten var alt for tung teknisk, og at det hverken var tydeligt nok, hvad kunderne fik ud af at bruge vores værktøj, eller at kunne få en gratis prøveperiode.

Efter vi har formuleret teksten om, abonnerer dobbelt så mange af de besøgende på værktøjet. Konverteringen gik fra 2,7 til 5,8, og selv om vi også har lavet nogle andre mindre forbedringer, end Majbritt foreslog, er fordoblingen primært hendes fortjeneste.

Derfor giver jeg hende 5 ud af 5 stjerner.”

Tekstforfatter

Priser for en erfaren tekstforfatter

Prisen for at få mig til at copywrite dine tekster varierer efter opgavens omfang.

Jeg løser alle opgaver gennem mine klippekort.

Du kan se eksempler på mine priser for copywriting på min prisliste. Du får selvfølgelig et præcist bud, før jeg begynder på din tekst.

Du kan også altid ringe 27 12 11 14 og høre, hvordan jeg kan skrive din tekst, eller få en kort feedback på en tekst, du selv har skrevet.

Nederst her på siden får du 5 gode spørgsmål, du kan bruge i din research, så du vælger den rette tekstforfatter.

Det kan sagtens være mig, men jeg vil vælges til på et oplyst grundlag.

Har du brug for korrekturlæsning af din tekst, henviser jeg til min egen dygtige korrekturlæser, ligesom jeg har gode samarbejdspartnere, der kan hjælpe dig med dit grafiske design på hjemmesiden eller fysiske tryksager.

Skriv gerne til mig. Så kontakter jeg dig

Kontakt-Majbritt-Lund

Tekstforfatteren giver feedback på dine tekster

Foretrækker du at skrive dine tekster selv, så du fremover er uafhængig af et eksternt tekstbureau og har fleksibiliteten til at skrive, når og hvor det passer dig?

Vil du gerne have professionelle tekstforfatter-øjne på tekster, du allerede har skrevet?

Så brug mig som sparringsperson og lad mig rådgive dig, så du bedre kan skrive dine tekster levende og sælgende fremover.

I en tekstgennemgang vil jeg typisk fokusere på, om du

  • null
    har lagt en effektiv strategi for din kommunikation
  • null
    rammer dine læsere i deres sprog
  • null
    strukturerer din tekst, så den er let at læse
  • null
    vinkler dit budskab og sorterer overflødige oplysninger fra

Især hvis du vil i gang med at blogge og skrive nyhedsbreve, kan det være en stor fordel at skrive teksterne selv, fordi du her kommer til at bruge de samme skrivefærdigheder mange gange.

tekstforfatter

De 5 spørgsmål, du skal stille, før du hyrer en professionel tekstforfatter

Hyr din rette tekstforfatter første gang

 Det, at hyre en tekstforfatter, kan være en svær opgave. Derfor har jeg samlet 5 spørgsmål, du kan stille i din research. På den måde undgår du at spilde penge på tekster, der ikke indfrier dine behov.

”Tekstforfatter” er ikke en beskyttet titel. Derfor kan alle bruge den. Samtidig er der stor forskel på priserne, og du kan desværre ikke altid kalkulere med, at pris og kvalitet hænger sammen.

Nogle betaler mange penge for en dårlig kvalitet. Andre bruger en af de billigere tekstforfattere og betaler alligevel for meget. For hvis teksterne ikke kan det, de skal, er de ikke noget værd, og kunderne har samtidig fået udskudt deres resultater.

 At indlede et samarbejde med en tekstforfatter kræver tit en grundig opstart. For som regel skal du klæde tekstforfatteren på til at forstå dit firma, dit produkt, din målgruppe og din konkurrencesituation. Derfor er det vigtigt, at du vælger en  dygtig tekstforfatter, du kan samarbejde med mange år fremover, så du tjener opstarten hjem.

Samtidig vil du sikkert opdage, at tekstforfatteren bliver mere og mere værd for dig, jo længere tid samarbejdet varer. For jo bedre han eller hun kender dig og dit firma, jo lettere er det at genbruge uddrag fra dine tidligere tekster eller få flere gode ideer på dine vegne.

Derfor er det vigtigt, at du i din research kan stille potentielle tekstforfattere de rette spørgsmål, som jeg gennemgår lige om lidt. Herefter kan du vælge din kommende tekstforfatter på kvalitet i stedet for primært at se på prisen.

Mange af spørgsmålene kan også lette dit arbejde, når du fremover skal vælge samarbejdspartnere til andre opgaver end at få skrevet tekster. Uanset om du søger assistance, fordi du selv har travlt eller ikke har lyst eller evner til at løse opgaven selv.

Hvad er tekstforfatterens baggrund?

Det kan enten være en uddannelse som journalist, cand.com, cand. mag eller lignende. Men en lang uddannelse er ikke nok. Af 2 grunde:
Mange af de lange uddannelser er overvejende teoretiske, og kandidaterne får ikke nødvendigvis praktiske redskaber til at skrive. Eller også arbejder de primært med oplysende kommunikation eller journalistik – og ikke markedsføring.

En journalistuddannelse som min egen inkluderer lange praktikperioder, og derfor kan vi håndværket at skrive. Imidlertid bliver vi ikke uddannet til at skrive markedsføringstekster, men til at skrive journalistiske artikler. Formålet med journalistikken er at oplyse om et emne og besvare læserens spørgsmål. Ikke at påvirke læseren til at gøre noget som helst. Og slet ikke til at foretage en handling, som journalisten har defineret på forhånd. For journalisten skal være objektiv.

Markedsføring handler derimod netop om at påvirke målgruppen til at foretage en specifik handling, der er tænkt ind i en markedsføringsstrategi. Ofte at købe et bestemt produkt.

Journalister og kommunikationsuddannede har mange forudsætninger for at blive gode tekstforfattere, men vi er det ikke nødvendigvis.

Netop journalistens evne til at fokusere på læseren, spotte læserens potentielle spørgsmål, formulere svarene og fastholde læserne, er noget af det vigtigste for en dygtig tekstforfatter.

Men journalister har brug for efteruddannelse for at kunne bruge disse evner til markedsføring.

Du kan også sagtens finde en superdygtig tekstforfatter, der ikke er uddannet til at skrive, men som både er en dygtig skribent fra naturens hånd og har taget relevant efteruddannelse.

Uanset hvilken baggrund tekstforfatteren har, er det vigtigt, at vedkommende løbende følger med i de tekstdiscipliner, han skriver inden for.

Eksempelvis:

• SEO-tekster
• Hjemmesidetekster
• Nyhedsbreve
• Salgstekster

For teksterne skal gøre noget forskelligt. Derfor skal de skrives forskelligt. Særligt hvis du søger en tekstforfatter til hjemmesiden, er det vigtigt, at du vælger en med med stor erfaring på området.

I teorien kan tekstforfatteren godt være dygtig til alle typer tekster, men er det ikke nødvendigvis. Spørg derfor ind til, hvor hyppigt tekstforfatteren løser de forskellige opgaver. Og hvilke kunder han har løst opgaverne for.

Eksempelvis er der stor forskel på at skrive et refererende nyhedsbrev for en organisation eller et salgsnyhedsbrev, der skal få en læser til at købe.

Har vedkommende løst relevante opgaver for firmaer, der minder om dit? Jo mere beslægtede opgaver han har løst tidligere, jo nemmere vil han have ved at gennemskue hele din opgave fra start til slut og foreslå den bedste løsning.

De fleste virksomheder – særligt os der arbejder med markedsføring – viser cases med glade kunder på vores hjemmesider. Husk, at disse kunder er særligt udvalgte. Spørg ind til, om noget særligt gjorde sig gældende for kunden, eller om du kan forvente lignende resultater. Det kan jo godt være, at de gode resultater også vil være realistiske for dig, under forudsætning af at du selv bidrager på en bestemt måde. Herefter kan du jo gøre op med dig selv, om du vil og kan gøre det.

Hvad koster tekstforfatteren?

Det er selvfølgelig også vigtigt at spørge ind til prisen. Tekstforfattere kan enten afregne i antal ord, fast pris per opgave, aflønning efter resultat eller forbrugt tidsforbrug evt. via klippekort.

Selv om du selvfølgelig har brug for at kende prisniveauet, er en fast pris ikke nødvendigvis i din interesse. For ofte kan salgstekster udløse et behov for rådgivning eller en snak om, hvorvidt du kan justere dine ydelser for at øge sandsynligheden for, at teksterne sælger.

Det kan også være, at tekstforfatteren undervejs i interview- eller skriveprocessen opdager, at noget ved din ydelse eller målgruppe ikke virker helt gennemtænkt.

Sker det i en fastprisopgave, vil tekstforfatteren have 2 muligheder: Skrive teksten ud fra de oplysninger, han har, og lade være med at udfordre dig eller udfordre dig og bruge længere tid på opgaven, som han ikke bliver betalt for.

Hvordan foregår samarbejdet?

Spørg ind til, hvordan samarbejdet kommer til at foregå. Nogle tekstforfattere foretrækker, at du besvarer en række skriftlige spørgsmål eller laver lister med stikord. Andre samler alle spørgsmål i et interview. Der kan være stor forskel på, hvor lang tid de forskellige arbejdsformer kræver af dig. Og særligt hvis du søger en professionel tekstforfatter, fordi du selv er presset tidsmæssigt, spiller det jo en stor rolle.

Mens du undersøger markedet for tekstforfattere, så læg mærke til, hvor strukturerede de forskellige tekstforfattere er.

Vender de hurtigt tilbage på din henvendelse?

Bliver du kontaktet løbende med spørgsmål, eller samles alt i få fokuserede samtaler?

Er en tekstforfatter ustruktureret, mens I er i dialog om et evt. samarbejde, kan du også forvente et ustruktureret samarbejde med mange afbrydelser, når tekstforfatteren skal i gang med at skrive. Udover at dette vil kræve mere af dig, er der en risiko for, at en ustruktureret tekstforfatter ikke er helt opmærksom på at få alle relevante detaljer placeret i dine tekster.

Hvis en potentiel tekstforfatter foreslår at skrive dine eksisterende tekster igennem i stedet for at skrive nye, skal alarmklokkerne lyse. For tekstforfatterens fornemmeste opgave er sjældent det rent sproglige, selv om mange fejlagtigt tror det.

Det vigtigste er at tænke de rette oplysninger ind i teksten, så den kommer til at arbejde for dig. At få det sproglige til at fungere er en mindre opgave, som man altid kan justere, når det øvrige er på plads. Derfor er det formentligt ikke her, du har det største behov for assistance. Hvis en tekstforfatter giver dig det indtryk, kan det være, fordi vedkommende ikke ved bedre selv.

 Ofte vil tekstforfatteren have brug for at tale grundigt med dig i forbindelse med opgaven. Det kan være for at blive klædt på i forhold til de her spørgsmål:

Hvem er din målgruppe?

Hvad skal teksten gøre for dig? Sælge? Positionere dig som ekspert? Trække trafik til hjemmesiden? Få læserne til at kontakte dig eller tilmelde sig dit nyhedsbrev?

Hvorfor skal kunderne vælge dig i stedet for dine konkurrenter?

Hertil kommer selvfølgelig de helt faktuelle spørgsmål om dit produkt.

I øvrigt er det også tit i forbindelse med disse spørgsmål, at det kan vise sig, at du har behov for rådgivning.

 Når du er i kontakt med tekstforfattere, du overvejer at lave et samarbejde med, skal du også lægge mærke til, om de udfordrer dig og spørger ind til dine egne ideer. Noget af det letteste er at tage alle opgaver ind og begynde at skrive. Men det kræver faglig viden at definere opgaven korrekt. Derfor har du højst sandsynligt ikke selv gennemtænkt den mest optimale måde at løse opgaven på. En erfaren tekstforfatter vil derfor ofte stille dig nogle spørgsmål eller foreslå ideer, du ikke selv havde tænkt på.

Tjek også, om tekstforfatteren skriver alle tekster selv eller uddelegerer til eksterne skribenter på freelancebasis. Særligt hvis du overvejer et bureau, er det vigtigt at undersøge, hvem der i givet fald vil skrive dine tekster.

Hvor lang er leveringstiden?

Nogle gange kan en lang leveringstid koste dig flere penge end teksterne, fordi du ikke kan komme videre med din markedsføring, mens du venter. Eksempelvis kan det være dyrt at vente på nye hjemmesidetekster, hvis grafik, billeder m.m. er helt færdige, og I kun venter på teksterne.

Og et er, hvor lang tid en opgave tager, når du varsler den på forhånd, som eksempelvis nye tekster til din hjemmeside. Men hvis du søger et fast samarbejde med en tekstforfatter, der løbende skal skrive for dig, betyder det også noget, hvornår vedkommende kan skrive en mindre tekst for dig, når en ny mulighed viser sig.

Tekster er en kreativ proces, og derfor har de fleste tekstforfattere brug for, at opgaven strækker sig over dage eller uger, alt efter størrelsen på opgaven. Det udelukker ikke, at tekstforfatteren skal kunne give dig et svar på, hvornår dine tekster kan være færdige.

Er firmaet stabilt?

Netop fordi det er så vigtigt for dig at vælge en løsning, der varer i mange år, skal du sikre dig, at tekstforfatteren har et stabilt firma, så han eller hun ikke bliver fristet af andre tilbud.

Tjek derfor:

Hvor mange år har vedkommende haft sit firma?

Har vedkommende et prisniveau, hvor det er realistisk, at han kan oppebære en god løn?

Er det dit indtryk, at vedkommende har kunder nok? Det sidste er vigtigt af 2 grunde: Dels bekræfter kunderne, at han er dygtig. Dels er kundekredsen din garanti for, at han bliver ved med at drive sin virksomhed.

Susie beskåret

Susie Wagner, Infocura

Majbritt pralede på mine vegne, og nu siger hjemmesiden WOW

“Jeg havde ikke selv tænkt, at det var nødvendigt at få en til at skrive mine tekster, men jeg fik Majbritt anbefalet, og det var med god grund. Jeg ville aldrig selv have kunnet skrive teksterne lige så skarpt. Majbritt fangede essensen og foldede den ud, så jeg nu virker mere hardcore.”

Læs mere

”I dag fremstår jeg i højere grad både seriøs og erfaren, og tekst, billeder og grafik arbejder sammen. Før havde jeg en hjemmeside, hvor jeg selv havde skrevet teksterne, og den sagde bare ikke WOW, som min nye hjemmeside gør.

I jantelovens Danmark kan det være svært at beskrive sig selv som ekspert, men mine kunder vil have en konsulent med ekspertstatus, så det skal jeg jo have. Det var meget nemmere for mig at acceptere, at Majbritt pralede på mine vegne i teksterne, end hvis jeg skulle gøre det selv, for jeg ville have været mere beskeden. Majbritt skrev blandt andet, at jeg leverer ”excellente resultater” og har uddybet, hvordan min profil er unik i Danmark. Nu møder jeg mine kunder i deres øjenhøjde, samtidig med at jeg er tro mod mig selv.

Før vi gik i gang, undrede jeg mig over, hvor lang tid Majbritt estimerede til opgaven, fordi jeg selv bare ville have skrevet teksterne på en eftermiddag. Men det var jo en hel proces, hvor vi indledte med at lægge en strategi, og det var guld værd. Derfor undrer jeg mig ikke mere over tidsforbruget.”

Skriv gerne til mig. Så kontakter jeg dig

Kontakt-Majbritt-Lund

Få flere tilfredse kunder, der kommer tilbage

Din målgruppe skal opleve, at du er særlig kompetent til at hjælpe netop dem. Som specialist i kundetyper kan jeg målrette din markedsføring, så du tiltrækker de rigtige kunder.

Kundemagneterne bygger på grundig forskning: Alle kunder inddeles i 4 arketyper ud fra, hvad der påvirker dem til at købe. Når du har valgt én type, målretter vi hele din markedsføring og dine ydelser efter netop din målgruppe, og du får lettere ved at sælge.

FAQ:

Hvad er en tekstforfatter?

En tekstforfatter er en person, der lever af at skrive professionelle tekster. Ofte i forbindelse med markedsføringsopgaver. En tekstforfatter kan både skrive slogans, artikler, nyhedsbreve eller større publikationer.

Hvad er en onlinetekstforfatter?

En onlinetekstforfatter er en tekstforfatter, der er specialiseret i at skrive tekster til onlinemedier. Herunder hjemmesidetekster, SEO-tekster, nyhedsbreve, blogs m.m. Det at skrive onlinetekster kræver en særlig indsigt i, hvordan læserens digitale kunderejse foregår. Uden den viden får du ikke nok ud af dine onlinetekster, og du risikerer at overvurdere din læsers engagement og miste ham.

Særligt ift. SEO er det vigtigt med en erfaren tekstforfatter med indgående kendskab til SEO, så dine SEO-tekster bliver skrevet med fokus på det rette søgeord.

Hvad er forskellen på en tekstforfatter og en copywriter?

Ordet copywriter er det engelske ord for tekstforfatter, så der er ingen forskel. Begge skriver tekster, der skal motivere læseren til at foretage en handling.

Hvad er en copyblogger?

En copyblogger er en onlinetekstforfatter, der skriver blogindlæg.

Hvad er en freelancetekstforfatter?

En freelancetekstforfatter er det samme som en selvstændig tekstforfatter. Vi  har vores eget firma, modsat tekstforfattere, der er ansat i et bureau.

Tekstbureau eller tekstforfatter?

Som regel kan du få dine tekster til en lavere pris hos et tekstbureau end ved en tekstforfatter. Det er der mange grunde til. Ud over prisen er en af de væsentligste forskelle, at du ikke ved, hvem der kommer til at skrive dine tekster, når du vælger et bureau.

Vælger du en tekstforfatter, kan du vurdere vedkommendes erfaring og resultater, før du laver en aftale. I mit eget tilfælde kan du let se her på hjemmesiden, hvordan jeg arbejder og hvilken kvalitet, jeg leverer. Ofte kan du lave et mere fleksibelt samarbejde med en tekstforfatter, der ikke arbejder på et bureau med mere faste rammer.

Hvordan bliver man tekstforfatter?

En tekstforfatter er ikke en beskyttet titel. Derfor er det vigtigt, at du undersøger tekstforfatterens erfaring og kompetencer, før du laver en aftale om tekster.

Mange tekstforfattere har en baggrund som cand. kom., cand. mag. eller journalist, ligesom mig selv. Men det betyder ikke i sig selv, at de er gode til at skrive markedsføringstekster. Derfor er det en god ide at tjekke tekstforfatterens referencer og eksempler på vedkommendes arbejde.

HAR LØST OPGAVER FOR…

kundereference
kundereference
kundereference
kundereference
kundereference
kundereference
kundereference
frydenlund
kundereference
Medstrøm
kundereference
kundereference

Skriv dit søgeord og tryk ENTER