Skal B2B-tekstforfatteren og SEO-specialisten skrive dine salgstekster?
B2B-tekstforfatning giver dig en række fordele, når du sælger business to business. For bliver dine tekster skrevet godt én gang, kan du lukke store salg mange gange med de samme tekster:
- Du sælger til en målgruppe, der ved, hvad professionelt arbejde koster
- Du kan lukke et hurtigt salg, fordi hurtig levering kan være mange penge værd
- Du kan sælge til virksomheden mange år fremover
Men virksomheder stiller også andre krav, end forbrugere gør. Derfor er det vigtigt med professionel B2B-tekstforfatning. En disciplin, jeg har + 15 års erfaring med. Særligt til kunder, der sælger ikke-fysiske produkter lige som jeg selv.
B2B-tekster adskiller sig på en række punkter fra B2C-tekster. For når virksomheder handler, er kunderejsen på mange måder anderledes, end hvis kunden køber for private penge.
Derfor fylder nogle punkter mere i min B2B-tekstforfatning, end når jeg skriver B2C-tekster.
Alt efter hvad du sælger, kan det være:
Hvor hurtigt har virksomheden tjent sin investering ind?
Hvor hurtigt kan du gå i gang?
Hvad kræver samarbejdet af virksomheden? Herunder hvor mange medarbejdere skal holde hvor mange møder? Både internt og med dig?
Tilbyder du mængderabat til storkunder?
Sælger du B2B, er tid tit en lige så vigtig faktor som prisen. For tid = penge. Både interne arbejdstimer og ventetid til du er færdig med opgaven. Derfor er B2B-kunderne nogle gange villige til at betale både 50 og 100 % oveni prisen, hvis de har brug for, at du går i gang akut.
Og alle køb foretages med en forventning om, at købet vil gavne bundlinjen.
Hele hjemmesiden blev bedre
“Jeg vidste godt, at Majbritt er effektiv og professionel. Alligevel blev jeg overrasket over, hvor hurtigt hun afleverede mine nye SEO-tekster, og at hun havde fanget så præcist, hvordan de skulle skrives. Det var mikroskopisk, hvad jeg ville have rettet.
På min gamle hjemmeside havde jeg selv skrevet teksterne, og dengang fik jeg aldrig kunder via hjemmesiden. Det gør jeg nu.
Og nu bliver læserne på min hjemmeside i dobbelt så lang tid, og antallet af nye besøgende er mere end fordoblet.”
Videoproducent, Pixiweb
Du har mange fordele med B2B-tekstforfatning
Du kan vise kundecases, hvor virksomhedskunder fortæller, hvilke resultater du har skabt for dem. B2B-kunder vil automatisk fremhæve resultater, som andre virksomheder også køber ind på. Samtidig har de ofte en større interesse i at give testimonials end privatpersoner, fordi de selv bliver promoveret – og får gratis markedsføring – af at udtale sig. Og du kan bevidst vælge firmaer, der er anerkendte i branchen.
Du kan skrive en række erhvervsrelaterede fordele ind i teksterne.
Ofte foretrækker B2B-kunder lavere sygefravær, effektivitet og positive medarbejderundersøgelser frem for livskvalitet eller andre bløde værdier.
Du kan komme med konkrete eksempler på, hvor hurtigt investeringen vil tjene sig hjem. Et regnestykke privatkunder sjældent kan lave.
Du kan vælge mellem flere søgeord til dine SEO-tekster, end privatkunder kan, fordi det enkelte salg – eller livstidsværdien på én kunde – ofte markant større end ved B2C-salg. Med mindre privatkunder køber boliger eller biler, er det forholdsvis sjældent, at de køber for +100.000 kroner.
Med B2B-salg er priser fra 100.000 eller måske en million helt almindelige i mange brancher. Og med udsigt til så store salg kan det tit være en god investering også at vælge søgeord med en lav søgevolume eller søgeord, der ikke indikerer, at kunden er klar til at købe med det samme. Søgeord, jeg sjældent vil anbefale til B2C-tekstforfatning
En fordel, at Majbritt ikke er teknisk
“Da jeg snakkede med Majbritt første gang, var jeg i tvivl, om hun kunne skrive teksterne for mig, fordi det, jeg laver, er så nørdet. Men jeg kunne høre på de spørgsmål, hun stillede mig, at hun forstod essensen. Nu hvor vi næsten er færdige, synes jeg, at det ser rigtig fint ud, og jeg tror ikke, at nogen kunne have gjort det bedre.
Havde jeg skrevet selv, var teksterne blevet meget mere tekniske. Og mange af mine kunder er jo ikke lige så specialiserede som jeg selv. Majbritt skrev mine tekster på baggrund af grundige interviews, så det nu er tydeligt for andre specialister, at jeg kan løse de helt tunge opgaver, samtidig med at de knap så specialiserede kunder også kan forstå, hvad jeg kan hjælpe med.
Jeg tænker, at det ligefrem var en fordel, at Majbritt ikke havde den tekniske forståelse, for hun skrev kun, hvad der var relevant for målgruppen. Mens hun interviewede mig, kom jeg til at tænke grundigt over min egen virksomhed. Hun stillede nogle gode spørgsmål, og jeg blev igen og igen overrasket over mine egne svar. Blandt andet spurgte hun meget ind til min grundighed, fordi det er noget af det, min målgruppe vægter højt. Derfor er jeg selv begyndt at italesætte, hvor grundigt jeg arbejder, når jeg taler med nye kunder.”
Svenne Krap
Indehaver Kracon ApS
Vælg mellem B2B og B2C
Med B2B-tekstforfatning vælger du side
Selv hvis du sælger noget, B2C-kunder også kan bruge, er det vigtigt, at du gør dig klart, hvem din primære målgruppe er.
For jo tydeligere det er, at du sælger B2B, jo lettere kan B2B-kunder også se, at du netop er vant til at tilgodese deres behov.
Derfor udfordrer jeg tit mine kunder på målgruppen, hvis de lægger ud med at de gerne vil ramme B2B-kunder og B2C-kunder på én gang.
Hvad betyder B2B?
B2B er forkortelsen for business to business. Derfor er B2B-tekstforfatning at skrive markedsføringstekster med specifikke formål at sælge vil virksomheder.
Hvad betyder B2C?
B2C er forkortelsen for business to consumer. Derfor er B2C-tekstforfatning at skrive markedsføringstekster, der skal få privatpersoner til at købe.
Hvad er prisen for B2B-tekstforfatning?
Alle mine opgaver løses gennem fleksible klippekort med timepriser fra 900 til 1500 kroner.
Ofte indleder vi med at lægge en strategi for opgaven, så vi er sikre på, at jeg skriver de tekster, der vil gavne din markedsføring bedst.
Skriv gerne til mig. Så kontakter jeg dig
Få flere tilfredse kunder, der kommer tilbage
Din målgruppe skal opleve, at du er særlig kompetent til at hjælpe netop dem. Som specialist i kundetyper kan jeg målrette din markedsføring, så du tiltrækker de rigtige kunder.
Emotionelle kundetyper bygger på grundig forskning: Alle kunder inddeles i 4 arketyper ud fra, hvad der påvirker dem til at købe. Når du har valgt én type, målretter vi hele din markedsføring og dine ydelser efter netop din målgruppe, og du får lettere ved at sælge.