Følg modellen: Forbered dig, skriv, rediger

Når du skal skrive en tekst, er den første og vigtige øvelse at lade være med at skrive og i stedet gøre noget andet:

Forbered dig!

For den tid, du bruger på at tænke skriveopgaven grundigt igennem, før du begynder at skrive, tjener sig hurtigt ind.

Du skriver aldrig en tekst med det primære formål, at læseren skal læse den. Derfor skal du overveje følgende:

Hvad vil du have ud af at skrive teksten?

  • Promovering af dit navn?
  • Ekspertstatus?
  • Trafik til din hjemmeside?
  • Tilmeldinger til dit nyhedsbrev?
  • Bookinger i din kalender?
  • Salg?

 

Hvad skal læseren gøre, efter han har læst teksten?

Måske giver det sig selv.

Men ofte vil du profitere af at overveje spørgsmålet en ekstra gang og samtidig spørge dig selv, om du er forberedt til den pågældende handling.

Har du eksempelvis ledig tid til mulige bookinger?

Eller er hjemmesiden toptunet til besøgende, hvis du skriver en annoncetekst, der skal få læserne ind på hjemmesiden? Sikr dig samtidig, at de besøgende bliver opfordret til at tilmelde sig dit nyhedsbrev.

Hvem er din målgruppe?

Når du arbejder med markedsføring, har du forhåbentligt arbejdet grundigt med at definere din målgruppe. Men din markedsføring rammer læserne på forskellige faser af deres kunderejse. Derfor skal du ramme målgruppen forskelligt, alt efter om du skriver

  • nyhedsbreve eller opslag på sociale medier til læsere, der kender dig
  • SEO-tekster til læsere, der netop googler, fordi de ikke kender dig
  • opfølgende mails til potentielle kunder, du har talt i telefon med

 

Det kan også være, at du skal i gang med en tekst, du ikke skal bruge på dine egne platforme. Eksempelvis pressemeddelelser, kronikker, læserbreve eller gæsteblogindlæg på andres hjemmesider. Her er målgruppen ikke nødvendigvis den samme, som du plejer at skrive til.

Hvilken type tekst skriver du?

Der er stor forskel på, om du skriver tekster til din egen markedsføring eller tekster, du vil have andre til at publicere.

Skriver du læserbreve eller lignende, har de eksterne medier som regel faste regler for længden af teksten. Der kan også være stor forskel på format og indhold, når du skriver dine egne markedsføringstekster. Eksempelvis om du skriver en e-bog til nye læsere på nyhedsbrevet, et blogindlæg eller en salgstekst. Derfor skal du vide, hvad du vil med din tekst, før du begynder at skrive, så du kan ramme det rette format fra starten.

Hvad er dit primære budskab?

Bemærk: Jeg skriver ikke: Hvilket emne vil du skrive om?
For hvis du kun tager stilling til emnet, har du stadig ikke taget stilling til budskabet. Altså hvad du vil sige om emnet.
Mit yndlingsværktøj fra Journalisthøjskolen lyder:
Gør den her sætning færdig: Jeg vil fortælle, at…
Ikke: Jeg vil fortælle om…

For ordet ”at” tvinger dig til at formulere en ny sætning i stedet for bare at skrive et stikord. Og sætningen er dit primære budskab, som du kan bruge som overskrift og efterfølgende folde ud i brødteksten.

Har du alt relevant viden for at kunne skrive teksten?

Hvis ikke, så lav din research, før du begynder at skrive. Måske er dele af researchen vital i forhold til dit budskab. Og du skriver mest effektivt, når du kun skal fokusere på at skrive i skriveprocessen – og ikke lede efter oplysninger.

Hav også i baghovedet, at din læser ikke er forpligtet til at læse din tekst – og slet ikke til at gøre handlingen.

Det betyder, at i det øjeblik, han mister interessen eller koncentrationen, risikerer du at miste ham.

Derfor skal hvert ord, hver sætning og hvert afsnit have sin berettigelse.
Er det ikke tilfældet, så slet!

Først nu skal du til at skrive

Nu hvor du har lavet din grundige forberedelse, begynder skrivefesten. Du ved både, hvad du vil have målgruppen til at gøre, hvem målgruppen er, og hvad vinklen på din tekst er.

Nu skal du skrive en overskrift og dele din viden:

Fortæl kun det, læserne har brug for at vide for at blive påvirket til at gøre din planlagte handling. Især når du skriver ud fra dit eget fag, vil en stor del af din viden ikke være relevant for læserne. Og mange skribenter mister læserne ved at fokusere mere på det, de selv synes er interessant end det, der betyder noget for målgruppen.

Dermed ikke sagt, at målet er korte tekster. For mange tekster udløser ikke de ønskede handlinger, netop fordi de er for korte.

En tekst skal være så lang, at læseren får svar på sine spørgsmål og påvirkes til at gøre det, du vil have ham til.

Derfor afhænger tekstens længde af, hvor krævende handlingen er.

Fang læseren fra start med en god indledning. Suppler eventuelt med noget interessant, du vil uddybe senere, for at trigge læserens nysgerrighed.

Fortæl om dit emne, som om du sad og snakkede med din læser.

Og skriv gerne ud fra de her fokuspunkter:

  • Undgå passive udsagnsord. Skriv aktivt i stedet, eller brug bydemåde. Det inddrager læseren, fordi du tvinger dig selv til at tage stilling til, hvem der udfører handlingen

Eks. ”Kunden snakkede meget på mødet” i stedet for ”Der blev snakket meget på mødet”.

Vær også opmærksom på ord, der slutter på ”ende”, ”else” eller ”inger”. (Bekymrende, skrivelse eller sammenlægninger). Disse endelser indikerer ofte, at sætningen er passiv.

  • Undgå formuleringen ”der er”. Som regel er ”der er” med til at gøre en sætning unødig tung og upræcis

Eks. ”Mange skriver i deres arbejde” i stedet for ”Der er mange, der skriver i deres arbejde.”

  • Undgå ”man”. Brug i stedet et præcist grundled

Eks. ”Du skal fange læserne med dine ord” i stedet for ”Man skal fange læserne med sine ord”.

  • Undgå ”jeg”, hver gang du i stedet kan vende sætningen rundt og skrive ”du”

Eks. ”Du slipper for at skrive dine markedsføringstekster selv” i stedet for ”Som tekstforfatter kan jeg skrive dine markedsføringstekster for dig.”

  • Vær opmærksom, jo flere kommaer du har i din tekst. For mængden af kommaer forlænger som regel teksten og gør den sværere at læse. Del i stedet teksten op med punktummer

Eks. ”Vær opmærksom, jo flere kommaer du har i din tekst. For mængden af kommaer forlænger som regel teksten og gør den sværere at læse. Del i stedet teksten op med punktummer” i stedet for ”Når du skriver sætninger, der indeholder mange kommaer, bliver teksten tungere og sværere at læse, og det kan du undgå ved i stedet at dele teksten op med flere punktummer, så det skal du være opmærksom på.”

  • Brug gerne navneord. De gør din tekst konkret og lettere at forstå og huske

Eks. ”Postbuddet afleverede brevet i postkassen” i stedet for ”Brevet blev afleveret.”

  • Omtaler du dig selv, så skriv ”jeg” i stedet for ”vi”, medmindre du har en virkelig god grund til at bruge flertalsformen

  • Brug hyppigt punktopstillinger og linjeskift. Særligt når du har større passager i din brødtekst

Guldet ligger i redigeringen

Når du skriver din tekst igennem første gang, så fokuser kun på at skrive. Går du i stå, eller mangler du fakta, så skriv nogle x’ er, og skriv videre. Sluk gerne din telefon i den her fase.

Mange tror fejlagtigt, at den første gennemskrivning er betydeligt tættere på en færdig tekst, end tilfældet er. Men førsteversionen er en god start.

Din næste opgave er den vigtige redigeringsfase, som ofte tager længere tid end første gennemskrivning.

Nu skal du fokusere på at gøre sætningerne mere levende og præcise, flytte rundt på sætninger og afsnit og optimere overgangene.

Skriv gerne flere overskrifter ind.
Brug overskrifter, der motiverer læseren til at læse videre.
Undgå overskrifter, der kun består af et enkelt stikord.

Læs og rediger. Læs og rediger. Og bliv ved, til du praktisk talt kan læse teksten, uden du får lyst til at lave noget om.

Tillykke. Nu har du en god tekst.

Andre har også læst:

Skriv dit søgeord og tryk ENTER

Jeg bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Læs mere her.

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk