Forbered din opstart af virksomheden, og få succes hurtigere
I forbindelse med opstart af virksomhed har du sikkert mange spørgsmål. For det at oprette en virksomhed kræver meget mere end det formelle som momsregistrering og CVR-nummer.
Nogle af spørgsmålene vil jeg besvare i det her blogindlæg.
Og tillykke til dig, fordi du forbereder dig grundigt, før du opretter dit firma. For det er sværere, end de fleste er klar over.
Lær af andres opstartsfejl
Omkring hver anden virksomhedsejer lukker virksomheden i løbet af de første 5 år.
Undgå at det bliver dig.
Misforstå mig ikke.
Når jeg lige om lidt nævner alt det, du skal forberede og beskytte dig imod, er det ikke for at male fanden på væggen og skræmme dig fra at åbne din virksomhed. Det er for at sikre dig størst mulig succes fra starten.
Selv har jeg drevet min egen virksomhed siden 2007, og livet som selvstændig giver frihed, muligheder og penge, når du gør det rigtigt.
Mange af mine kunder og netværkskontakter har deres egen virksomhed, og jeg rådgiver ofte om forretningsudvikling, ligesom jeg har skrevet flere bøger om salg og markedsføring – og at have det rette mindset for at tjene penge.
Og jeg ser desværre et tydeligt sprog:
Der er stor forskel på, hvor grundige folk er, før de opretter deres virksomhed, og hvor realistiske de er i forhold til, hvad det kræver at drive en virksomhed. Og uden grundighed og realistiske forventninger bliver mange overraskede og skuffede og kommer ofte til at halse efter dårligt betalte opgaver.
Som med alt andet, er det jo lettere at få succes, når du lægger planen, før du går i gang med opgaven:
Hvad kræver det at starte virksomhed?
Det kræver primært 3 ting:
- En god ide
- Den rette indstilling
- Startkapital
Det vil jeg uddybe her:
Den gode ide er ofte vigtigere, end mange er klar over. Derfor er mange generalister = De løser en bestemt type opgave på cirka samme måde, som man gør i branchen. Det kan være, at de er revisorer, advokater, fotografer eller tekstforfattere* som jeg selv.
Sælger du det samme på cirka samme måde som dine konkurrenter, har dine kunder ingen grund til at foretrække dig. Og slet ikke at betale mere for dig.
Hvis du undrer dig over, at jeg beskriver mig selv som generalist, så læs mere længst nede. For selv som generalist kan du justere dit produkt, så du fremstår anderledes end konkurrenterne og dermed kan tage dig langt bedre betalt.
Vurder din forretningside i forhold til:
- Hvad er behovet for det, du vil sælge?
- Ved kunderne, at de har behov for din ydelse eller dit produkt?
Hvis ikke vil du få brug for en stærkere markedsføring - Hvilken konkurrence vil du få?
Husk, at dit konkurrencefelt ikke kun dækker de konkurrenter, der laver det samme som dig, men også de konkurrenter, som, kunderne tror, dækker det samme behov. Husk også, at din største konkurrent ofte er, at dine kunder bevarer status quo - Hvad er dine muligheder for at tjene penge på produktet?
Jo ringere fortjeneste, jo mere afhængig er du af at du ikke skal bruge tid og penge på salg og markedsføring
Derfor er din indstilling vigtig
Uanset om du har en rigtig god ide eller ej, betyder din egen indstilling også meget for, at du kan få succes med din virksomhed.
Overordnet er der 3 faser i at drive en forretning, og din indstilling er essentiel i alle 3:
Når du opretter din virksomhed, skal du gøre mere end at justere din ide og arbejde grundigt med din forretningsplan. Du skal også være indstillet på, at uanset hvor godt du forbereder dig, så er en nystartet virksomhed hårdt arbejde.
Du skal træffe mange valg og sørge for en række detaljer, du selv med den bedste forberedelse ikke havde set komme. Hvis vi antager, at hver ny detalje, du opdager, tager mellem en time og en arbejdsdag, har du en del af forklaringen på, hvorfor du i perioder vil få nogle lange arbejdsdage.
Og selv om du bestemmer en del som virksomhedsejer, vil mange af disse små opgaver komme på tidspunkter, hvor du havde planlagt at løse andre arbejdsopgaver eller at holde fri.
I takt med at driften bliver mere stabil, og dit firmanavn bliver kendt, bliver det selvfølgelig lettere, men du skal alligevel indstille dig på det lange seje træk:
For du skal løbende tage stilling til nye opgaver, der dukker op eller overveje, om du har valgt de rette løsninger og evt. justere. Og i modsætning til opstartsfasen, hvor mange er meget entusiastiske over alt det nye, bliver mange af opgaverne mere rutineprægede, når dit firma har eksisteret i flere år. Samtidig har du nu også mange faste opgaver og kunder, der kræver din opmærksomhed.
Endeligt er der de små og store problemer, der dukker op fra tid til anden, når du har en virksomhed. Nøglemedarbejdere siger op. Du mister en attraktiv samarbejdspartner eller leverandør. Du eller en medarbejder bliver syg. Salget svigter i en periode. En stort opsat markedsføringskampagne giver ikke det ønskede resultat. Konkurrenterne opruster.
Og de bump på vejen kommer ikke nødvendigvis i de perioder, hvor du har det store overskud til at tage dig af dem.
Du kan ikke forhindre bumpene i at dukke op. Men du kan påvirke, hvordan du håndterer dem.
Din indstilling til at drive en virksomhed og hvordan du håndterer kriser, kunder, samarbejdspartnere, medarbejdere m.m. er den røde tråd. Og ofte er den vigtigere end hvor god din forretningside er.
For uden den rette indstilling kan selv den bedste ide falde til jorden.
Den tredje vigtige ting er startkapital:
Hvad koster det at starte virksomhed?
Når du vil starte din virksomhed professionelt op, kræver det som regel mere startkapital, end mange er klar over. Selv i den helt billige ende, hvor du etablerer en enkeltmandsvirksomhed med konsulentydelser, kan du hurtigt bruge 50.000 kroner, før du er klar til at betjene den første kunde.
Jeg ved, at mange etablerer enkeltmandsvirksomheder for mindre end det. Men de har sjældent en markedsføring, der arbejder særlig godt for dem.
Derfor har de tit en lav løn i lang tid.
Differencen op til hvad de kunne have tjent, kan hurtigt blive så stor, at det ville have været en bedre ide at tage et lån til opstart af virksomheden og begynde med en professionel markedsføring fra staten.
Et minimalistisk opstartsbudget på 50.000 kroner kunne se sådan her ud
- Simpel hjemmeside: 20-25.000 kroner
- Logo: 5.000 kroner
- Professionelle billeder: 5.000 kroner
- Visitkort 1.000 kroner
- Udstyr som computer, printer, programmer og telefon: 10.000 kroner
Bemærk:
Her er ikke brugt en krone på rådgivning. Hverken i forhold til jura, markedsføring eller forretningsstrategi. Medmindre du selv har viden om de områder fra andet arbejde eller uddannelse, kan det blive dyrt at spare den rådgivning væk.
Hertil kommer dine løbende udgifter til
- Bogføring/revision
- It-hjælp
- Internet
- Telefonregning
- Hosting af hjemmeside
- Forsikring
- Efteruddannelse
- Netværkspleje
De udgifter, jeg har nævnt, er udelukkende de allermest nødvendige. Selv bruger jeg omkring 100.000 årligt alene på markedsføring. Et beløb, der skal ses i lyset af, hvor mange markedsføringsopgaver, jeg selv kan løse.
Læg også ind i dit opstartsbudget, at du skal have likviditet til at afholde dine private udgifter, indtil du kan udbetale den løn til dig selv, som du plejer at leve for.
Opstart af butikker eller virksomheder med ansatte kræver selvfølgelig nogle helt andre budgetter. Lønudgifter, varelager og lokaleleje gør, at du skal lave meget grundige regnestykker for, hvad du mindst skal sælge for hver dag bare for at dække de faste udgifter.
Regelmæssigt støder jeg på virksomhedsejere, der har lagt deres budget efter, at de sørger for at holde firmaets udgifter nede. En strategi, jeg altid har undret mig over. For udgifterne går jo til funktioner, der understøtter virksomheden og er med til, at vi kan tjene penge.
Og hvis du hver måned mister salg på 20.000 kroner, fordi du ikke har fået den rette hjælp eller rådgivning, er det jo en rigtig dårlig start. Et eksempel på en situation, hvor det klart ville være rentabelt med et opstartslån eller en anden form for økonomisk hjælp til opstart. Eventuelt forskud på arv.
Flere muligheder for offentlig hjælp til opstart
Måske kan du deltage i et offentligt program, hvor du får iværksætterhjælp til opstarten eller til at vækste, når du har bevist dit værd.
Der er forskellige programmer, hvor bestemte typer virksomheder enten kan få rådgivning eller midler til at starte professionelt op.
Overvejer du et sådant program, så sæt dig fra starten grundigt ind i, hvad det kræver, og hvad du i bedste fald kan få ud af det. For offentlige programmer kræver ofte, at såvel du og dine leverandører lever op til nogle bestemte krav. Måske er det ikke umagen værd for dig at indordne dig under de krav i forhold til, hvad du kan få ud af det.
Nogle gange er det muligt at få dagpenge under opstart af egen virksomhed. Udover at du også her skal leve op til nogle bestemte krav, er der en række andre ulemper ved dagpenge end de mere etablerede programmer.
Bliver du valgt i forbindelse med et offentligt iværksætterprogram, er fokus at hjælpe dig og din virksomhed godt i gang, så du kan vækste. Men det at modtage dagpenge er noget helt andet. Og hvis du modtager dagpenge, er der en række regler for, hvad du ikke må.
Blandt andet i hvilket omfang du må markedsføre dig. Og derfor kan du hurtigt tabe mange penge ved at modtage dagpenge, mens du driver virksomhed. Alene det, at du skal bruge tid på at sætte dig ind i reglerne, og at du er afhængig af andre, står i diametral modsætning til den tankegang, der driver en succesfuld virksomhed.
Samtidig er der hele signalværdien i at være på dagpenge, som skader dit firma. Og selv om du holder din mund med det, er der næsten altid nogen, der ved det.
PS.
Når du starter som selvstændig, vil du fremover møde mange velmenende råd. Både i forhold til firmastruktur, priser, markedsføring og produkter.
Det allerbedste råd fra mig lyder: Vælg nøje, hvem du vil lytte til gode råd fra.
Når jeg udfordrer kunder eller netværkskontakter, der har truffet dårlige valg, lyder svaret ofte, at de fulgte et råd, de fik.
Det bekræfter: Du kan få folk til at rådgive dig til hvad som helst.
Spørgsmålet er: Hvad er deres erfaring med det, de rådgiver dig om?
Selv om mange heldigvis har forstand på det, de udtaler sig om, har du brug for en rådgiver, der ser samlet på din virksomhed. Derfor kan mange råd isoleret set være udmærkede uden at understøtte din samlede forretningsstrategi.
PPS.
Nævnte tidligere, at du skulle passe på med at have en for generel profil, hvis du gerne ville tage dig godt betalt. Her nævnte jeg min egen tekstforfatterbranche og lovede en uddybning.
For du kan godt justere et generelt produkt, så det bliver så meget værd for dine kunder, at de vil betale mere for dig end for dine konkurrenter.
Der er primært to grunde til, at jeg er dyrere end de fleste andre tekstforfattere. Den ene er, at jeg sjældent bare er skribent. Som regel indgår forretnings- og produktudvikling også, når jeg skriver for mine kunder. Samtidigt har jeg efteruddannet mig i emotionelle kundetyper, som er en disciplin, mange af mine kunder efterspørger.
PPPS. Og nu til det kedelige og nødvendige
Før du opretter din virksomhed, skal du også tage stilling til hvilken virksomhedsform, du vil benytte. De hyppigste er anpartsselskaber (ApS), enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber (I/S) eller aktieselskaber (A/S). Her anbefaler jeg, at du søger rådgivning hos en advokat eller revisor.
I den helt formelle afdeling skal du også oprette et CVR-nummer. Det kan du godt gøre selv, men hvis du har en dygtig revisor, sikrer du, at du bliver tvunget til at overveje den rette firmaform fra starten.