De senere år har jeg lagt lån om flere gange
Og udover at det kan være en effektiv måde at hakke nogle væsentlige lunser af kreditforeningslånet på, har jeg nu også fundet min absolutte vinder i kategorien “ikke-modtagerrettet kommunikation”.
Er selvfølgelig med på, at der er en masse kompliceret jura, såvel bank som kreditforening skal overholde. Men det må kunne gøres smartere.
Er også med på, at flertallet af kunderne sikkert ikke læser dokumenterne (ret grundigt). Hverken her eller i tilsvarende situationer. Formentlig netop i erkendelse af, at teksterne er så svære at forstå.
Var jeg hyret ind som kommunikationskonsulent til opgaven, ville jeg dele opgaven op i 3:
- Helt præcis hvor meget af indholdet er kunderne nødt til at få?
Selv hvis vi bare kunne fjerne 10% af materialet, ville det også gøre en stor forskel - Hvor mange dokumenter er gentagelser af, hvad kunderne har accepteret, da de optog de forrige lån? For kunderne vil det gøre en stor forskel at vide, at der ikke er ny viden at tage stilling til her
- Og når vi så sidder tilbage med resten, er der 2 opgaver:
- Hvilke dele af teksterne har vi mulighed for at omformulere?
Spændende opgave. Jeg er klar - Er der hele tekster, vi SKAL bringe ordret, kan vi løbende indsætte regi-kommentarer a la “Betyder med andre ord …” + lægmandsforklaring
- Hvilke dele af teksterne har vi mulighed for at omformulere?
Og er der passager, der vitterlig ikke kan formuleres, så almindelige mennesker kan forstå dem, synes jeg da, at det er en interessant etisk diskussion, hvordan lægmand så kan hæfte for sin underskrift (og jeg lader i øvrigt juraen ligge, for den har jeg jo ikke forstand på).
Hvor tydelig er du selv?
Nu kan vi så fjerne “bank” og “kreditforening” – og for eksemplets skyld skrive alle mulige andre virksomheder ind i stedet. Mine pointer er de samme.
Og mange virksomheder har så tunge og svære aftalevilkår, at man let får den tanke, at deres tekster primært skal sikre dem selv juridisk. Og at det er af mindre betydning, om kunderne forstår, hvad aftalen indeholder.
Også virksomheder, der agerer i noget nemmere markeder end pengeinstitutter.
Prøv at tænke, hvad det ville gøre for kundeoplevelsen og kundetilfredsheden, hvis de skrev deres aftalevilkår, så kunderne let kunne forstå dem.
Eller tænk over konsekvensen af at lade være, som jo er, at kunderne først finder ud af præmisserne for, hvad de har købt, når det er for sent. Hvordan kan det være i nogens interesse?
En af mine mærkesager er at have styr på aftalegrundlaget.
Både ift. at forretningsbetingelserne skal formuleres, så kunderne kan forstå dem – og ift. hvilke emner, vi skal skrive ind i betingelserne.
Og tit slår det mig, hvor mange – også garvede forretningsfolk – der sagtens kan optimere deres forretningsbetingelser både til gavn for dem selv og kunderne.
For at dine forretningsbetingelser kommer til at virke godt i praksis, skal du vide, hvad der er vigtigt for både kunderne og dig. Det skal du i øvrigt altid for at kunne drive en god forretning. Derfor har jeg et helt kapitel om målgruppen og din profil i e-bogen “Konsulentkompasset – vækst med vilje”.
Her kommer jeg også med mine vigtigste anbefalinger til forretsbetingelser, der sikrer det gode samarbejde.
Mange vigtige pointer
”Jeg anbefaler ”Konsulentkompasset – vækst med vilje” til alle, der ønsker at starte en konsulentvirksomhed eller driver en allerede.
Bogen er kort og indeholder mange vigtige pointer. Blandt andet at vi skal kende vores superpower og vide, hvilke opgaver vi ikke vil løse.
I mange brancher – bla. IT-branchen, som jeg selv er en del af – bliver det vigtigere og vigtigere, at vi kan markedsføre, at vi kan mere og andet end AI. Heldigvis giver bogen mange gode input til, hvordan vi kan markedsføre os som konsulenter, så det er tydeligt, hvorfor kunderne netop skal vælge os.”
Michal Dobroczynski, indehaver og IT-konsulent, Bazinga Platano ApS