Kapitel 1: Få styr på basen og hjemmefronten
Ja, nogle gange er det at drive en virksomhed lige så fantastisk, som det ser ud på facebook. Der er perioder, hvor det hele bare spiller. Tilfredse kunder ringer ind og bestiller mere, læserne skriver ”Tak for nogle altid gode og inspirerende nyhedsbreve”, ambassadørkorpset liker alt på facebook, kunderne finder os på Google, og administrationen (inkl. diverse bilag) passer bare sig selv. Der er smult vande over hele linjen. Og vi kunne selvfølgelig aldrig drømme om at skulle arbejde med andet end det, vi gør.
På de dage ser verden virkelig sådan ud! Men det gør det som regel kun, fordi vi i andre perioder har bygget det op. Og selv om det er fedt, når træerne vokser ind i himlen, så er alle dage ikke sådan. Det er spændende at drive en virksomhed, men det er også benhårdt arbejde.
Og det skriver jeg her for en gang for alle at punktere myten om, at selvstændige ”bare altid kan arbejde, hvor vi vil, for hvem vi vil, og med hvad vi vil”. Sådan er verden for de færreste.
Hvis du nogle gange kigger med stor undren på andres succesopdateringer på facebook og LinkedIn, ja, så er du ikke den eneste. Pas på med at spejle dig for meget i dem. Dels er det et selekteret billede. Og dels kan det slække din tro på dig selv. Og den tro er en del af dit levebrød.
Selv om jeg ikke vil bytte med nogen, har jeg også dage, der ikke egner sig til succesopdateringer. Festen har en bagside, og den skal vi være villige til at tage med. For jeg ved, at det netop er bagsiden, der gør, at mange lukker deres firma igen eller vælger kun at have det på deltid. Så bagsiden er vigtig. For at vi bedst muligt kan planlægge efter den og navigere udenom den.
Hvis du vil leve godt af dit firma, er der en række detaljer, du skal være bevidst om. Derfor skal du have en plan at navigere efter. Den kan du sagtens justere løbende. Udover at din plan kan vise dig vejen, kan den også motivere dig til at fortsætte, fordi du forhåbentlig kan se, at tingene skrider planmæssigt frem.
Der er en række issues, der ikke behøver blive et problem, hvis du er opmærksom på dem i din planlægning. Og jo bedre du har forberedt dig på dem, jo stærkere står du, når du møder modgang. Derfor skriver jeg det, du ikke ved, at du har brug for at vide, og det, du ikke har lyst til at vide. I intentionen om, at du så netop ikke kommer til at opleve problemerne.
Din private situation betyder meget for din mulighed for at få succes. Derfor skriver jeg også en del om, hvordan du bedst kan organisere dit privatliv. Det kommer vi til lige om lidt.
”Striving for success without hard work is like trying to harvest where you haven’t planted.”
David Bly, amerikansk politiker.
Ja, du skal bruge penge
Advarsel: Nu kommer der et lidt tungt afsnit. Men det er et vigtigt afsnit, fordi en sund økonomi er en vigtig del af din base og betyder så meget for, om du får succes i din virksomhed. Og jeg ville føle, at jeg svigtede dig, hvis jeg tog den lette og her-og-nu-populære løsning og sprang det over.
For jeg møder ofte selvstændige, der træffer for mange valg ud fra, at deres økonomi er alt for sårbar. Og det har tunge konsekvenser for deres virksomhed. Hele tiden. Som privatperson er det også anstrengende at skulle vende hver en krone, men hvis du har en virksomhed, kan det i yderste konsekvens betyde, at du må lukke den. For der vil være så mange situationer, hvor du kommer til at tænke kortsigtet på din økonomi og derfor ikke kan gøre det, der er bedst for din virksomhed. Og det er synd for din gode ide.
Derfor er det vigtigt, at du har penge på kontoen hele tiden.
Uanset hvor længe du har haft dit firma, skal du hele tiden have helikopterblikket. Blandt andet over din økonomi, så du kan planlægge dine kommende investeringer.
Vi tager lige nogle indledende spørgsmål:
- Hvor meget regner du med at omsætte i løbet af det næste år?
- I løbet af de næste fem år?
Som fuldtidsselvstændig skal du svare flere millioner på det sidste spørgsmål, og du skal se din startkapital og dine øvrige investeringer i det lys.
Og hvis du ikke tror på, at dine investeringer tjener sig selv hjem, tror du så på dit firma?
Ja, jeg ved, det er et barsk spørgsmål, men mine råd bygger på, hvad, jeg har registreret, kan blive et problem. Erhvervslivet er barsk. Og jeg vil ruste dig til at tackle det bedst muligt. Så du kan få størst mulig succes. Og jeg håber, at spørgsmålet vil få dig til at turde tænke stort.
Udover at du har brug for penge for at vækste, forpligter du dig også mere i forhold til dit firma ved at vise både dig selv og andre, at du tør investere i det. Og det motiverer dig.
Hvis du ikke kan motivere dig selv til at finde penge til at investere for, kan du så foretage alle de rette valg og fravalg, du kommer til at foretage fremover, for at dit firma får succes?
Så pengene er vigtige. Af mere end en grund.
Nogle gange vil selvstændige spare op til den fine markedsføring undervejs, eller som nogle siger: ”…lige se, om ideen bærer, før de får…” (eksempelvis en mere professionel hjemmeside). Og nogle gange bliver de bekræftet i, at ideen ikke kunne bære. Det kunne den måske, hvis den var blevet præsenteret ordentligt. Men hvis de ikke selv viser, at de tror på det og tør satse, hvorfor skulle kunderne så? Derfor er det et klart markedsføringssignal, at du selv viser med din markedsføring, at du tror på det.
Der er en tendens til, at det, der begynder som en hobby, fortsætter som en hobby. Især hvis dit fokus er ”nu må vi jo se, hvad der sker”, og du sætter dine priser og laver din markedsføring efter, at du ikke skal tjene noget særligt på det. For hvis du vil drive en succesfuld forretning, må du have et mål. Nogle selvstændige er så heldige, at de begynder med en hobbyvirksomhed, og så viser det sig, at de har ramt en heldig bølge, som de kan komme til at leve af. Det er fedt at følge den slags historier. (Der er bare ikke så mange af dem).
Derfor skal du beslutte, hvor godt du vil leve af dit firma, og hvor meget du vil investere, og planlægge efter det.
”Du misser 100 procent af de skud, du ikke tager.”
Michael Jordan, amerikansk basketballspiller
Planlæg dit privatliv
De fleste selvstændige, jeg kender, er hammerstolte af deres firma og af, hvad de har udrettet. Det er jeg også selv. For det kræver meget at drive en virksomhed. Og når du har etableret din virksomhed og måske kastet alt, hvad du havde, efter den, synes jeg, det er synd, hvis du ender med at give op på grund af udfordringer, du kunne have forudset – og måske undgået.
Udover værdien i at have en stabil økonomi, er et af de andre bærende elementer, at din familie også er gearet til, at du driver en forretning. For det er ikke bare et arbejde. Det er en passion og en livsstil.
Derfor er det vigtigt, at din partner bakker dig 120 % op. Ikke som i ”Det kunne da være meget sjovt at prøve” og ”Nu må vi se, hvordan det går” m.m. Det er ikke nok.
Din partner skal forstå, hvad det vil sige at drive forretning. Læs mere om forretnings- og lønmodtager-mindset i Selvstændiges guide til flere penge.
Det koster penge at tjene penge. Du kan ikke spare dig til succes. Og hvis din ægtefælle ikke bakker op om det, kan hans eller hendes manglende risikovillighed hæmme dig i at få succes i din virksomhed.
Du risikerer nemlig at skulle stå til regnskab og undskylde, hver gang du laver en investering. Eventuelt en usikker investering. Eventuelt efter du lige har lavet en fejlinvestering. Det kan blandt andet betyde, at du bliver alt for forsigtig, før du sætter nyt i gang. Og så kan det være, at det er for sent. Fordi dine konkurrenter overhaler dig indenom, før du kommer i gang.
Du har også brug for din ægtefælles forståelse og opbakning, når du vægter dine muligheder i firmaet frem for private interesser, som går ud over din familie. Her og nu.
Det kan være akut arbejde i weekenden, hvor I har lavet andre planer. Eller at I ikke kan lægge så mange fællesaftaler ind i kalenderen, som din partner gerne vil, fordi du har brug for buffertid, så du kan tage action, hvis firmaet kræver det.
Det er sat lidt på spidsen. For tit kan du sagtens holde fri klokken 16.00. Det er bare ikke sikkert, det er det bedste for dit firma. Og selvfølgelig kan du vælge at holde helt fri i weekenden med din familie, selv om du ved, at der ligger en træls mail i indbakken, der helst skal svares på med det samme for at undgå, at et problem vokser. Men hvis du ved, at problemet vil være meget større mandag, hvis du ikke gør noget ved det nu, eller hvis du alligevel ikke kan være mentalt til stede med din familie, før du har fået håndteret den mail, kan det jo sagtens give jer den bedste weekend, at du lige går på arbejde i to timer, selv om I havde aftalt noget andet. Det kunne også være en mail om en akutopgave med mange penge i.
Ligesom du kan holde ferie, når dine kunder har allermest brug for dig. Det er bare lettest at få succes, hvis du tilrettelægger dit arbejde efter dine kunders behov. Du sætter selvfølgelig selv dit ambitionsniveau, men nogle brancher er så pressede, at spørgsmålet ikke er graden af succes, men om at kunne beholde firmaet overhovedet… Medmindre du har en ualmindelig god ide.
Kan din partner leve med usikkerheden og fleksibiliteten?
Det er ikke alle mennesker, der kan leve med den usikkerhed, der er forbundet med at have et firma. I startfasen er din familie måske – ligesom dig selv – også euforiske over, at det her er rigtig spændende. Men der, hvor virksomheden trækker mest på familien og parforholdet, er i de tilfælde, hvor virksomheden selv efter en indkøringsperiode på måske et halvt til et helt år stadig ikke er der, hvor I havde håbet og troet. Euforien er ikke så gennemtrængende mere, opsparingen er brugt, firmaet holdes primært kørende på hårdt arbejde, og I har måske også en dårlig økonomi. Forhåbentlig kun i en periode. Men mens I står i det, ved I ikke, hvor længe det varer. Og nogle gange er vejen til succes bare at fortsætte længe nok. Og det er svært, hvis familien ikke bakker op.
- Er din partner gearet til at bakke dit firma op?
- Kan du holde din partner helt ude af dit firma, så du lægger strategi med andre, der har den rette forståelse for at drive en virksomhed?
- Vil du beskytte dit parforhold yderligere?
- Hvordan vil du gøre det?
Du skal tage din partner med på råd i forhold til nogle af punkterne i dine forretningsbetingelser, som vi kigger på i kapitel 2, netop fordi det er så vigtigt, at din partner bakker op. For forretningsbetingelserne skal laves, så de også giver din partner den ro, han eller hun har brug for.
Selv når det kører, som det skal, vil du sikkert opleve, at arbejde (inklusive en masse spændende, nye muligheder) falder i de samme perioder. Derfor har du brug for at være fleksibel på dit arbejde. Og det kan du bedst være, hvis I har planlagt efter det.
Et er, at du i perioder har travlt med spændende opgaver og forhåbentlig tjener rigtig mange penge, men du har også brug for, at din familie trives i dit fravær i de tunge perioder, hvor du sidder med de trælse opgaver i weekenden. Når du kommer hjem fra det fede weekendkursus med en masse overskud, skal det nok gå. Men når du selv er udkørt, fordi du har siddet hele søndagen med en opgave, der driller og skulle have været løst for lang tid siden, har du ikke overskuddet til en drænet familie.
Det svære er ikke at bakke op, når euforien raser, og bogkontrakten lige er skrevet under, eller du har oplevet en anden sejr. Udfordringen er også at bakke op i det lange, seje træk.
Tal med din partner om, hvordan han eller hun bedst bakker dig op. Måske er der nogle småting, han eller hun let kan gøre, der vil betyde alverden for dig. Fortæl, at du nogle gange har brug for at brokke dig, bare for at få luft, og at det langtfra betyder, at du er klar til at lukke din forretning.
Sæt eventuelt nogle tidsfrister på, hvor længe en situation eller problemstilling må vare, før I igen tager stilling til, om noget skal justeres.
”Most great people have attained their greatest success just one step beyond their greatest failure.”
Napoleon Hill
Jeg tror desværre ikke, I kan løse det med kompromiser hen ad vejen, for kompromiser betyder som regel, at ingen får deres fulde behov opfyldt. I dette tilfælde hverken familien eller firmaet. Eller dig. Og det er problematisk, hvis din families behov gør, at du ikke kan give dit firma det, som det har brug for i en periode. Ligesom det er problematisk, hvis dit firma gør, at du altid har dit primære fokus på din telefon, når du har fri. Og sådan behøver det ikke at være. Derfor er det vigtigt, at I finder nogle retningslinjer, der passer til jer.
Hvis I ikke er enige om, hvordan I skal forholde jer til det, men satser på, at det nok løser sig hen ad vejen, så står du i en dårlig situation, hver eneste gang du skal hjem og foreslå ændringer i dit firma. Uanset om ændringerne kræver tid eller penge. Og hvis du tit skal foreslå noget, som din partner ikke bakker op om, belaster det jeres parforhold. Ligesom det hæmmer din lyst til at sætte noget nyt i gang i dit firma, hvis du ikke vil belaste familiens kassekredit.
Hvis I ikke kan finde en løsning, hvor din partner føler sig tryg ved, at du driver en virksomhed med de risici og muligheder, der nu er, ville jeg overveje det en ekstra gang, om jeg ville drive forretning overhovedet. For så er der mange kalkulerede chancer eller risici, du ikke kan tage.
Jo mere livrem og seler, jo mindre råderum og jo færre chancer.
Få mest muligt ud af dine ressourcer
Det at drive en virksomhed er på mange punkter som at spille et helt nyt spil. Med et helt nyt sæt regler. Udover alt det lovpligtige med moms, tilladelser og forsikringer er firmaet også en helt ny følgesvend, du skal tage hensyn til i alle de valg, du ellers træffer. En følgesvend, der heldigvis også giver dig en række fordele.
Den vigtigste grundpræmis, når du har et firma, er derfor, at tid, energi og mentalt fokus alt sammen er ressourcer, du kan omsætte til værdi i firmaet og dermed penge på den lange bane. Det skal du hele tiden have i baghovedet, når du overvejer, om du skal lave private projekter i stedet for at investere i dit firma. Uanset om du kigger på tiden eller pengene. For nu hører de to ting sammen.
Ikke-selvstændige betragter sjældent tid og energi som en ressource, men mere som noget, vi alligevel har. Derfor er de ikke særlig bevidste om, hvordan ressourcerne bliver brugt. Men når du nu begynder at have i baghovedet, at din tid altid er en ressource, du kan bruge på noget andet, er det også et parameter, når I overvejer, om I skal male huset selv, lave maden, når I får gæster, gøre rent, eller hvad I nu kan bruge jeres kostbare tid på.
Spørgsmålet er nu: Hvad er formålet med aktiviteten? Er det umagen værd?
Hvis et delformål med at bruge hele dagen på at lave mad til gæsterne er at have en god fællesdag i køkkenet med familien, at du elsker at lave mad eller føler en ro ved at have slukket computeren, er det noget andet. For så har du fået mere ud af din tid end bare mad. Men mange af de aktiviteter, der ikke har hygge og fællestid eller lignende som et delformål, vil du ofte med stor fordel kunne uddelegere. Og selv hvis du hygger dig med at lave mad (eller hvad det nu måtte være), er tiden stadig en kostbar ressource, som du kunne bruge på noget andet.
Hvis det primære formål med at lave mad (inklusive at planlægge mad og købe ind til mad og vaske op efter madlavning) er, at der står et fint måltid på bordet, når gæsterne kommer, så har du brugt umanerlig meget tid på det mål. Kunne du have uddelegeret opgaven eller løst den hurtigere, så du havde mere kostbar tid og energi, du kunne sælge til din virksomhed? Du kan snildt spare en time eller to alene ved at få varerne leveret.
Måske var det bedre, at du brugte den tid i firmaet, hvor du forhåbentlig også hygger dig. Hvis du får gæster om aftenen, kommer du jo til at holde fri senere den dag alligevel. Og du kan sikkert bedre være til stede og hygge dig med dine gæster, hvis du er kommet til bunds på dit arbejde, så der er ro på den konto.
Når du har et firma, er der hele tiden en masse småting, du kan forfine for fortsat at stå endnu bedre. Og det giver ro og overblik at have en tom mailboks. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal være på hele tiden. For vi har også brug for at holde fri og lade op. Spørgsmålet er, om du lader op, hvis du slukker din computer for i stedet at projektlede eller udføre private arbejdsopgaver, du kunne have organiseret dig helt ud af.
Med fare for at lyde kynisk, skal du også være opmærksom på, hvor stort dit bidrag til frivillige, ulønnede aktiviteter skal være. For de kan kræve enormt meget tid og fokus, som du kan bruge på noget andet. Både forældreråd i børnehaven og frivillige foreninger sætter mange fine projekter i gang. Men de har sjældent det store fokus på, hvor mange ressourcer aktiviteterne kræver i forhold til udbyttet. Eksempelvis om det kan svare sig at reparere noget i stedet for at købe noget nyt. Derfor skal du selv vurdere, om projekterne er din tid værd.
Der er formentlig nogle opgaver, du skal deltage i. Men du bestemmer selv, hvor mange ekstra tjanser du tager. Du kan også overveje at købe dig fri ved at donere en gave, så du ikke føler, du skylder noget.
Problemet er ikke kun, at aktiviteterne tager dit fokus og din tid. Men det skader dit mindset eksempelvis at være med i en bestyrelse, hvor I bruger tid på at beslutte, hvordan I skal bruge 5.000 kroner. Din tid er mere værd.
Der er også en række andre private opgaver, du sagtens kan organisere på en anden måde nu for at skåne din tids- og energikonto. Det tager energi at få lavet nyt badeværelse, holde konfirmationen hjemme, pleje den pæne have eller deltage i de ambitiøse fritidsaktiviteter, der kræver, at du altid møder op. Eventuelt på faste tider, og eventuelt efter du har forberedt dig grundigt først. Giver disse aktiviteter dig så meget, at de skal tage fokus fra dit firma?
Det er helt essentielt, at dine nærmeste forstår den præmis. På godt og ondt. Nogle gange betyder det, at du vælger noget fra, som de gerne vil have dig med til. Og det er ikke, fordi du er en primadonna. Det er, fordi dit firma er vigtigt. Andre gange betyder det, at du tager familien med på en genvej, fordi din tid er så kostbar. Derfor kan det være en fordel, at hele familien flyver en strækning, hvor det ville have været billigere i kroner og øre at køre i bil, men dyrere i tid. Det kan også betyde, at I uddelegerer nogle af de hjemlige opgaver, hvilket så bliver en fordel for hele familien. Her har du den sande motivation for familien. Jo bedre det går i firmaet, jo flere fordele kan I alle købe jer til.
Hvem passer dine børn, når institutionen er lukket?
Hvis du har børn, skal du overveje, hvad du vil gøre, for at du kan føle dig som en god forælder, samtidig med at du kan udnytte de muligheder, du møder i dit firma. For god ordens skyld skal jeg lige nævne, at jeg ikke selv har børn, så jeg kender ikke problemerne indefra. Men jeg har mødt mange selvstændige, hvor børnepasningsproblemer i større eller mindre grad kom til at spænde ben for deres virksomhed. Derfor er det relevant at komme ind på.
Meget af det, jeg skriver her, gælder selvfølgelig særligt, hvis du er alene med dine børn i perioder. Men selv hvis du bor med den anden forælder, er det vigtigt at tage stilling til, hvem der passer børnene hvornår. Selv hvis din ægtefælle har et mere regelmæssigt arbejde, er spørgsmålet, om vedkommende kan og vil leve med altid at være den, der får kabalen til at gå op.
I perioder kræver det enormt meget at drive et firma, hvis du vil gribe alle de muligheder, du bliver budt, eller bare mange af dem. Derfor er det vigtigt, at du er fleksibel. De dage, du skal hente børn på et bestemt tidspunkt, har du en bagkant på din arbejdsdag, og du er således mindre fleksibel overfor dine kunder og samarbejdspartnere. Derfor skal du være bevidst om, hvor tit det er hensigtsmæssigt, at du henter børn selv, og hvornår de skal hentes. Hvis du altså vil give firmaet fuld skrue. Alternativt kan du også beslutte, at det er fint for dig, at du nogle gange mister en mulighed i firmaet, fordi dine børn kommer i første række. Du skal bare være bevidst om, hvad du gør.
Alle de firmaaktiviteter, der er planlagt i god tid, kan du i princippet organisere dig ud af. Eventuelt ved at få børnene hentet i institutionen eller skolen. Spørgsmålet er, om du får dårlig samvittighed, hvis du i længere perioder ikke er der så meget for dine børn, som du gerne vil. Derfor er det vigtigt at planlægge, hvordan du kan føle dig som en god forælder, så du undgår den dårlige samvittighed. Kan du lægge nogle små oaser ind i din uge, så I sikrer jer et minimumssamvær. Eventuelt at I altid spiser morgenmad (og måske aftensmad) sammen. Og at I holder jeres telefoner slukket til alle måltider. Det kan også være, at du altid holder din telefon helt slukket, fra du kommer hjem, til børnene er kommet i seng, så du er 100 % til stede med dem, når du er der.
Hvilke oaser kunne I ellers lægge ind?
Især hvis du sælger ydelser, der kræver, at du er til stede på aftalte tider (eksempelvis behandlinger, kurser eller rådgivning), er det ekstra vigtigt, at nogen kan tage over med børnene. Også når de bliver syge, og du derfor skal finde en barnepige med meget kort varsel.
Det er mit indtryk, at frivillige, private løsninger sjældent er aflastning nok til, at du kan gribe alle de muligheder, du møder. Det bygger jeg på, hvor tit afbud eller ændringer af deadlines begrundes med børnepasning. Som regel er det kun den allernærmeste familie, du kan hive ind akut flere gange i træk. Men jo mere du trækker på din familie, jo mere slider du også på dem. De havde måske lagt andre planer, da dit barn blev sygt. Det kan også være, at din familie synes, det er synd for dine børn, at du er så meget væk, og derfor kommer til at give dig dårlig samvittighed eller motiverer dig til at sænke dit ambitionsniveau. Du kan undgå at slide så meget på dit nærmeste netværk ved at købe dig til pasning på de planlagte dage, så det kun skal træde til, når der sker noget akut. Og så dine hjælpere i netværket ikke allerede er trætte, fordi de (måske føler, at de) passer dine børn rigeligt i forvejen.
Det kan selvfølgelig være, at dit primære mål med at drive en virksomhed er, at du vil tilgodese din familie mest muligt. Og at du derfor arbejder ud fra, at familien altid kommer først. – Jeg skriver bare den her bog ud fra, at firmaet som regel er målet. Og at du gerne vil vækste. I så fald håber jeg, at du vil få noget ud af min bog alligevel. Men der vil være flere steder, der ikke er relevante for dig, fordi vores mål er forskellige.
Pas på med vennetjenester
There is no such thing as a free lunch. Derfor skal du betale for den hjælp, du har brug for.
Af rigtig mange grunde skal du passe på med vennetjenester. For det er ikke den professionelle måde at arbejde på. Og selv blandt dine allernærmeste er der en udløbsdato. Uanset om vennetjenesterne kommer fra din ægtefælle, familie, veninde eller dine professionelle samarbejdspartnere.
Hvis du trækker for meget på dem, kommer der en dag, hvor de siger fra. Enten direkte eller ved at undgå dig eller ved bare at holde op med at bakke op om dit firma.
Når du tager imod en vennetjeneste, kommer du til at skylde. One way or the other. Jo mere du har taget imod, jo sværere er det for dig at sige fra, når andre får brug for dig. Også selv om de får brug for noget på et tidspunkt, der passer dig dårligt. Eller hvis de gerne vil have hjælp til en opgave, du hader. Eller hvis du synes, arbejdet er for stort i forhold til, hvad de får ud af det, eller i forhold til den tjeneste, du tog imod. Derfor kan det blive dyrt for dit firma at skulle betale tilbage.
Du kan heller ikke stille de samme krav til ydelsen, når du ikke har betalt for den. Eksempelvis hvis du ikke er tilfreds, eller hvis din ven er længe om at løse opgaven. Der kan gå uanede mængder af god og dyr tid, hvor du ikke kan komme ud over stepperne. Og hvis vi taler om vitale funktioner, kan det være, at du slet ikke kan arbejde, mens du venter på, at de gratis hjælpere bliver færdige.
Når vi er i Vennetjenesteland, ved du heller ikke, hvornår du er gældfri.
Det kan virke helt indlysende at få en ægtefælle til at hjælpe, hvis ægtefællen er fagligt kvalificeret. Men hvis din ægtefælle i forvejen synes, at dit firma fylder for meget, er det ikke sikkert, han eller hun stadig er motiveret. Det kan være, vedkommende er træt af at tilsidesætte egen fritid (eventuelt med kort varsel) og derfor inderst inde helst vil have, at du lukker igen.
Måske vælger han eller hun derfor ikke den bedste løsning for dig (da den tager længere tid, og vedkommende måske alligevel tvivler på, at du kan udnytte den fulde kapacitet). Det kan også være, at hans eller hendes modvilje automatisk får dig til at vælge den letteste løsning for familiefredens skyld. På bekostning af dit firma.
Hvis dit fokus er på, hvem der vil lave noget gratis eller billigt, er du ikke ude at opsøge markedets bedste. Måske opdager du ikke engang, at din gratis kontakt ligefrem er dårlig, fordi du slet ikke er i kontakt med andre leverandører. Det kan også være, at din kontakt anbefaler en løsning, der ikke er den bedste for dig. Men den bedste, som han eller hun kan levere. Især har jeg set mange eksempler på hjemmesider i den kategori. Så du har både lang leveringstid, får måske en dårlig vare, og du skylder en omgang til senere. Og mange af de helt små løsninger ville måske bare have kostet 5-10.000 kroner at få lavet professionelt en gang for alle.
Når du har en virksomhed, er din passive ventetid også en kostbar ressource. For så længe du venter på en løsning eller en delløsning, kan du ikke komme videre hen mod dit mål.
Du har heller ikke selv den samme respekt for noget, der er gratis. Hvis du i stedet køber en hjemmeside til eksempelvis 40.000 eller 100.000 kroner, gør du dig mere umage med de dele, du selv skal bidrage med, som eksempelvis input til indhold, kundecases eller at vælge de rette arkivbilleder. Du sætter derfor mere tid af til hele forløbet, for pengene gør, at du forpligter dig selv.
Hvis du gerne vil have andre til at anerkende, at din tid er en kostbar ressource, må du også vise, at andres er det. Dørene svinger begge veje. Og det viser du ikke ved at antage, at dit netværk vil arbejde gratis for dig.
Der er desuden den risiko ved vennetjenester, at dit nærmeste netværk, ligesom din ægtefælle, kommer til at synes, at dit firma kræver mere af dem, end de har lyst til at give. Måske især hvis de er i tvivl, om du får succes. Vi skal være meget bevidste om, hvilken rolle vi forventer, at andre spiller i vores firma. Derfor skal vi især passe på med at slide på dem med opgaver, vi kunne have fået andre til at løse. For når vi har haft en hård dag, har vi brug for deres opbakning.
Vi kan ikke tvinge andre til at bakke op om vores virksomhed. Men vi kan sikre os mod at være afhængige af dem, så deres modvilje ikke bliver vores problem.
Det økonomiske boost, der rykker din virksomhed
Som jeg tidligere har været inde på, driver nogle selvstændige deres virksomhed ud fra en økonomi, der er så presset, at den hele tiden bliver en stopklods for vækst.
Derfor er det vigtigt at have fokus på, hvordan du kan styrke din likviditet.
Hvis du lever som en gennemsnitsdansker, er der sikkert en række private udgifter, du kan sætte på hold i en periode, til din likviditet igen er stabil. Du kan eksempelvis sælge bilen, droppe ferierne eller udskyde nogle af vedligeholdelsesprojekterne i dit hus. Eller hvad du nu bruger dine penge på.
Du kan måske også leje et værelse ud eller sidde afdragsfrit, hvis du har en ejerbolig. Hvis din ide er god nok, vil du kunne få goderne tilbage mangefold. På et senere tidspunkt.
Hvis den økonomiske usikkerhed er grunden til, at du stadig har et lønmodtagerjob ved siden af, så læg en plan for, hvornår du kan droppe dit arbejde eller som minimum gå ned i tid.
For det hæmmer dit firma, at du ikke står til rådighed for kunder og samarbejdspartnere i almindelig arbejdstid. Din frokostpause er ikke telefontid nok. Du er for skrøbelig og for ufleksibel. Samtidig har du ikke så meget tid til firmaet, fordi du sidder med det, når du har afleveret en hel arbejdsdag og meget af energien på dit lønnede arbejde.
Med et deltidsjob har du i stedet både en basisløn og mere overskud til dit firma. Hvis du kan, så se, om du kan have få, men lange arbejdsdage. Det gør, at du har flere fulde dage til kun at fokusere på din virksomhed.
Det ændrer ikke på, at det mest optimale er, at du er til rådighed for dit firma og dine kunder på fuldtid. Medmindre konsekvensen så hedder en så dårlig økonomi, at du alligevel ikke kan investere i dit firma. For så er du jo lige vidt.

