Vinkel dit budskab, og kom i medierne

Du har sikkert en masse historier, du kæmper for at få i pressen. Men højst sandsynligt har du også en masse andre historier, du vil kunne komme i pressen med næsten uden at skulle gøre noget.

Journalister leder hele tiden efter cases til alt muligt:

  • Sådan opdrager jeg min hund
  • Sådan får jeg tid til at dyrke motion?
  • Se min sommerhave
  • Sådan fandt jeg min kæreste

 

Og når journalisten søger disse kilder, er det bare at byde ind (læs mere længere nede, om hvordan du så finder ud af, hvilke journalister der søger hvilke kilder).

Dine sekundære historier kan blive adgangsbilletten til at kende en journalist! Journalister taler sammen og efterlyser kilder hos hinanden. Og i nogle af historierne kan man jo måske komme til at nævne det, man allerhelst vil tale om. Eksempelvis er det jo meget almindeligt, at det bliver nævnt i artikler, hvad folk arbejder med.

Jeg bruger selv mine sekundære historier, hver gang jeg kan komme til det

I efteråret 2010 var jeg i Alt for damerne med en historie om, hvorfor min kæreste og jeg  har valgt at bo hver for sig. Der blev det nævnt flere gange, at jeg er selvstændig journalist og arbejder meget.

Her i denne uge er jeg så i ugebladet SØNDAG med artiklen ”Mit arbejde fylder hele mit liv” af Lisbeth Kirstine Cedray, som handler om, at jeg (heller) ikke vil have nogen børn. Og her skal jeg da lige love for, at der er åbnet op for at fortælle om ”mit alternative barn”.

Artiklen har blandt andet følgende passager og citater:

  • ”Jeg kan tilrettelægge mit arbejde efter kundens behov”
  • Hele sommeren 2010 brugte Majbritt Lund alle solskinsdagene og feriedagene på at skrive en bog.
  • Friheden til at bygge sin virksomhed op udnytter Majbritt Lund i fuld udstrækning.
  • ”Jeg laver satsninger hele tiden i min virksomhed – prøver hele tiden nye arbejdsområder af – og det håber jeg resten af mit arbejdsliv vil bestå af. Det gør mig faktisk rigtig lykkelig.
  • ”Jeg elsker at skabe nyt i min virksomhed
  • ”Og når folk ser hvordan jeg lever, så undrer det mig, at de kan spørge, OM jeg har børn. Det er altså ret tydeligt, at jeg er en arbejdsbi og at jeg elsker min virksomhed over alt på jorden.”

 

Desuden blev min berømte Majbritt Lund-kuglepen vist på begge billeder, ligesom min første bog God kommunikation i foreningen også var med på det ene billede. (Og ja det ville da have været rarere, hvis artiklen var blevet bragt noget tidligere, for nu er jeg jo ved at markedsføre min anden bog God kommunikation for selvstændige. Men da bogen kun er en detalje for selve historien, er bladet jo ligeglad med det).

Indgangsvinklen er ikke at præsentere min virksomhed, men noget helt andet. Det er selvfølgelig op til den enkelte, hvor mange private lunser, man vil aflevere. Og jeg har også historier, jeg ikke vil fortælle.

 

Andre har også læst:

Skriv dit søgeord og tryk ENTER