Der sker så meget godt i Majbritt Lund-kuglepennens liv, at jeg lige vil lave en opdatering om mit hjertebarn.

I slutningen af januar måned var jeg til åbningskonference i anledningen af Det europæiske år for frivilligt arbejde. Det var en dejlig dag, og jeg mødte heldigvis mange mennesker, der var interesseret i min kommende bog “God kommunikation i foreningen”.

I dagens anledning var ingen ringere end socialminister Benedikte Kiær mødt på. Hun er jo minister for området. Og da jeg både skriver om socialstof og sundhedsstof, ville jeg da også gerne have, at socialministeren fik en kuglepen. Den tog hun imod, og jeg dristede mig til at sige, at jeg også gerne ville have, at hun gav en til sundhedsministeren. Jeg har jo længe haft en flaske god rødvin på højkant til den første, der gav en Majbritt Lund-kuglepen personligt til  Bertel Haarder. Hun fik en kuglepen mere, og jeg tænkte, at jeg da gerne ville blive i troen på, at hun gav den videre.

En mail fra Bertel et par dage senere skulle dog bevidne, at hun havde givet ham den.

Og nu skal socialministeren selvfølgelig have rødvin. Nu går der så bare diplomati i den, for jeg vil jo gerne troppe op og have billeder af begivenheden. Og hvordan tackler man lige det? Mit bedste bud er at bede om fem minutter, hvor jeg gerne vil give hende min bog, som jo hører lidt til på hendes kontor…

Nok om det.

Det næste gode, der skete i kuglepennens liv, var, at jeg blev kontaktet af en kuglepenssamler fra Norge. Han ville meget gerne have en af mine penne, og selvfølgelig fik han det. Jeg er tidligere blevet kontaktet af danske samlere, men nordmanden var dog den første udlænding. Han skrev herefter et meget fint blogindlæg “En populær pen”, hvor han sammenfattede hele kuglepennens historie. Det resulterede i henvendelser fra flere norske kuglepenssamlere. Og de går op i det. Jeg synes selvfølgelig selv, at Majbritt Lund-kuglepennen er noget særligt, men jeg bliver næsten rørt, når folk, jeg aldrig før har mødt, skriver, at de er stolte over at have fået min pen i samlingen, og at den skal have en særlig plads i montren. Ja, samlerne har deres kuglepenne i montren og ikke i tasken som os andre.

Disse samlere har et ganske særligt øje for detaljen. En af dem fandt for eksempel selv ud af, at Majbritt Lund-kuglepennen er en PRODIR DS2.

Han havde været inde på en af de andres hjemmesider og se, hvad der stod om min kuglepen. Her fandt han ud af, at samlerne havde fået forskellige kuglepenne. Jeg har gennem tiden fået lavet tre forskellige udgaver. En hvor der stod “Journalistik & PR”, en hvor der stod “Journalistik, kommunikation & PR” på den ene side og “sundhedsspecialist” på den anden og så den sidste variant, hvor der også står “Journalistik, kommunikation & PR” på den ene side, men til gengæld “sundhedsjournalist” på den anden. Det er så små detaljer, at dem, der har fulgt kuglepennen fra starten, aldrig har kommenteret på det. Og det vidner i den grad om opmærksomhed, når samlerne lurer det på en hjemmeside.

Jeg læner mig tilbage – og venter spændt på det næste kapitel i  kuglepennens liv.

Andre har også læst:

2 Kommentarer

  1. Som en af de brugere der “bare” bruger kuglepennen som et nødvendigt skriveredskab, er det interessant at læse hvordan en kuglepen også kan være ikke bare et samlerobjekt, men også et objekt med historie.
    I øvrigt: For mig er en kuglepen ikke kun en kuglepen. Den kan vurderes efter forskellige kvaliteter, dels hvordan den skriver, dels hvordan den “ligger i hånden”. Og et forment design skader heller ikke. Og disse kvaliteter besidder Majbritt Lund kuglepennen.
    Venlig hilsen
    skriBent

Det er ikke tilladt at kommente.

Skriv dit søgeord og tryk ENTER