Tekstforfatteren sælger din virksomhed i København med ord
[Tekstforfatning København]
Søger du en dygtig tekstforfatter fra København, er jeg det oplagte valg. Og mine ord kan fremhæve dine kompetencer med en sådan gennemslagskraft, at kunderne kan se, hvorfor de netop skal vælge dig – i stedet for dine konkurrenter.
Siden 2007 har jeg drevet min kommunikationsvirksomhed fra København. Hhv. Valby, Vesterbro og Frederiksberg. Og som onlinetekstforfatter har jeg stor erfaring med
Min journalistuddannelse er din garanti for professionelle salgstekster og et effektivt samarbejde. For den gode tekst begynder med de rette spørgsmål.
Derfor har jeg altid en grundig samtale med dig, før vi aftaler et samarbejde. Herefter laver jeg et interview med dig, så jeg bliver klædt på til at skrive den eller de aftalte tekster. Har du brug for sparring om valg af kundetype, produktmix eller prissætning, kan jeg også rådgive dig, før jeg begynder at skrive. For teksterne skal jo markedsføre dig over for de rette – og være en god investering for dig.
Samme uddannelse betyder også, at jeg er vant til at sætte mig ind i nye emner og formidle til tider tungt stof til læsere uden din faglige indsigt. Især når dine tekster skal sælge, er det helt essentielt, at din faglighed bliver doseret, og fokus er på, hvad kunden får ud af samarbejdet.
Så uanset om du har brug for en teknisk københavnertekstforfatter eller en skribent, der kan sælge blødere ydelser med ord, kan jeg være den tekstforfatter, du søger.
Jo flere tekster, jeg skriver for dig på én gang, jo bedre kan jeg sikre den røde tråd. Samtidig tager opgaven kortere tid for os begge, og dine tekster bliver billigere, fordi du får mængderabat.
Derfor anbefaler jeg altid, at jeg skriver så mange tekster som muligt på en gang, hvis det kan lade sig gøre. Evt. en hel hjemmeside eller flere nyhedsbreve, der hænger sammen. Og jeg rådgiver dig gerne om din samlede markedsføringsstrategi, så vi sikrer, at du får de rette tekster.
For din investering i min tekstforfatning skal styrke din omsætning og bundlinje. Du får også min ærlige mening, hvis jeg ikke vurderer, det vil være umagen værd at skrive en specifik tekst.
Har du udelukkende brug for én enkelt tekst eller få tekster ad gangen, kan det selvfølgelig også lade sig gøre.
Fordel med et lille firma
“Vi har brugt Majbritt Lund i flere år. Med et klippekort på 50 timer har jeg ro i maven. Nu ved jeg, at jeg får løst mange opgaver til en fornuftig pris.
Majbritt har altid fokus på målgruppen, og det betyder jo meget, om et sprogkursus skal sælges til private eller til forretningsfolk.
Hele vejen igennem fokuserer hun på, at teksterne og resten af hjemmesiden skal lede kunden hen mod et køb, og at det skal være så let som muligt for læseren at blive kunde.
Jeg valgte Majbritt, fordi hun er troværdig, og fordi det er en fordel for mig at bruge et lille firma og have den direkte kontakt. Som direktør i sit eget firma har hun jo et stort ansvar for, at alle kunder er tilfredse.“
Susanne Gram Larsen
Kommunikationschef, Studieskolen, København
Derfor onlinetekstforfatter
Når jeg netop har specialiseret mig i onlinemarkedsføring, er det, fordi dine tekster arbejder bedst for dig netop her:
- Dine webtekster og SEO-tekster kan arbejde for dig i mange år, og hjemmesiden arbejder 24/7
- Dine nyhedsbreve fastholder kontakten til læsere, der selv har tilkendegivet, at de gerne vil høre fra dig
- Når hjemmesiden og bloggen søgemaskineoptimeres, finder dine kommende kunder dig på Google, når de har identificeret, hvad de søger
Og jeg vil være mine penge værd. Det kan jeg bedst være online.
Læs evt. mere om SEO København.
Vælger du en specifik tekstforfatter frem for et tekstforfatningsbureuau, opnår du endnu flere fordele:
- Du vælger selv, hvem der skal skrive for dig
- Du har et fast samarbejde med samme person
- Når tekstforfatteren både er direktør og sælger
- står tekstforfatteren også på mål for, at du bliver tilfreds
- kan du få en fleksibel aftale
- har tekstforfatteren selv fokus på forretningsudvikling
Og med ca. 20 års erfaring som professionel skribent, heraf de 15 i direktørstolen i København, bruger mange kunder mig både til forretningssparring + markedsføring.
En fordel, at Majbritt ikke er teknisk
“Havde jeg skrevet selv, var teksterne blevet meget mere tekniske. Og mange af mine kunder er jo ikke lige så specialiserede som jeg selv. Majbritt skrev mine tekster på baggrund af grundige interviews, så det nu er tydeligt for andre specialister, at jeg kan løse de helt tunge opgaver, samtidig med at de knap så specialiserede kunder også kan forstå, hvad jeg kan hjælpe med.
Jeg tænker, at det ligefrem var en fordel, at Majbritt ikke havde den tekniske forståelse, for hun skrev kun, hvad der var relevant for målgruppen.”
Svenne Krap
Indehaver Kracon ApS, Frederiksberg, København
Pris for tekstforfatning i København
Når du uddelegerer dine tekster til mig, investerer du i en målrettet markedsføring – tænkt ind i den rette strategi, så du fremover kan tiltrække de attraktive kunder og udnytte dit potentiale. Herudover investerer mine kunder ofte i min eksterne tekstforfatning, fordi deres egen tid er kostbar, og de vil have teksterne ud at arbejde hurtigst muligt. Og jeg er kendt for at levere i løbet af kort tid. Ofte 1-2 uger for tekster til en hel hjemmeside.
Derfor er jeg ikke den rette, hvis du søger en billig tekstforfatter. Det er jeg til gengæld, hvis du søger en professionel og erfaren tekstforfatter, du kan samarbejde med i mange år.
Alle mine opgaver løses gennem mine klippekort med timepriser fra 900 kroner ekskl. moms.
Søger du en tekstforfatter til hjemmesiden, begynder priserne ved 13.500 kroner ekskl. moms.
Jeg skriver udelukkende tekster på dansk. Søger du tekster på engelsk, svensk, norsk eller tysk, er du velkommen til at få mine ord om dig og din virksomhed oversat. Prisen er den samme, uanset hvor mange sprog du oversætter mine tekster til.
Du er velkommen til at ringe til mig på 27 12 11 14, eller sende en mail. Så kommer jeg gerne med en pris på netop din opgave.
Herefter kan vi enten mødes på mit kontor på Vesterbro i København eller hos dig eller holde onlinemøder.
Skriv gerne til mig. Så kontakter jeg dig
Kira Paulli, Videoproducent, Pixiweb, Ballerup, København
Hele hjemmesiden blev bedre
“Jeg vidste godt, at Majbritt er effektiv og professionel. Alligevel blev jeg overrasket over, hvor hurtigt hun afleverede mine nye SEO-tekster, og at hun havde fanget så præcist, hvordan de skulle skrives. Det var mikroskopisk, hvad jeg ville have rettet.
På min gamle hjemmeside havde jeg selv skrevet teksterne, og dengang fik jeg aldrig kunder via hjemmesiden. Det gør jeg nu.
Og nu bliver læserne på min hjemmeside i dobbelt så lang tid, og antallet af nye besøgende er mere end fordoblet.
Læs mere
“Selv om jeg stort set ikke selv gør noget i forhold til Google, ligger flere af mine attraktive søgeord på side et, og jeg sælger for 70-80.000 kroner til nye kunder, der finder mig på Google. Hvert år. Og de er meget tæt på at købe, når de ringer.
Jeg leverer klassiske videoer, som kunderne kan have glæde af i mange år – og ikke eksperimenterende videoer, der ”spræller”. Det afspejler teksterne nu. Derfor ved kunderne, hvad de køber og bliver tilfredse.
Det var en kæmpe lettelse, at så stor en del af det grundlæggende arbejde med hjemmesiden var lavet, og jeg fik mere tid og overskud til at justere de andre detaljer med blandt andet foto og video, så den samlede hjemmeside blev bedre.“
Hvilke ydelser tilbyder en tekstforfatter?
En professionel tekstforfatter kan både rådgive dig om din samlede markedsføring og skrive dine markedsføringstekster. Herunder forretningsbreve, tekster til foldere, hjemmesidetekster, SEO-tekster, nyhedsbreve og salgsbreve.
Hvad koster en tekstforfatter i København?
Alle mine opgaver løses gennem klippekort med timepriser fra 900 kroner ekskl. moms.
Få flere tilfredse kunder, der kommer tilbage
Din målgruppe skal opleve, at du er særlig kompetent til at hjælpe netop dem. Som specialist i kundetyper kan jeg målrette din markedsføring, så du tiltrækker de rigtige kunder.
Emotionelle kundetyper bygger på grundig forskning: Alle kunder inddeles i 4 arketyper ud fra, hvad der påvirker dem til at købe. Når du har valgt én type, målretter vi hele din markedsføring og dine ydelser efter netop din målgruppe, og du får lettere ved at sælge.