Skal tekstforfatteren markedsføre din Hjørringvirksomhed?
Med en ekstern tekstforfatter slipper du for at skrive selv – når kalenderen og kunderne giver dig tid til det. Du slipper også for at være bagud med dine markedsføringsopgaver og gå glip af kunder, fordi de ikke kan se, hvorfor de netop skulle vælge dig – fremfor dine konkurrenter.
Især hvis du ikke selv arbejder med markedsføring, interesserer opgaverne dig sikkert slet ikke, og du kan også have svært ved at beskrive dig selv med den rette pondus.
Har du derimod en ekstern tekstforfatter, kan du koncentrere dig om det, du er så god til, at du tjener penge på det. Og jeg kan skrive alle typer tekster for dig:
Oftest skriver jeg onlinetekster, fordi digital markedsføring giver så mange fordele. Blandt andet får du mere for dine penge her, og onlinetekster kan komme ud og arbejde for dig med det samme.
Før jeg tager nye opgaver ind, rådgiver jeg altid mine kunder, så vi er sikre på, at du bruger dine penge der, hvor udbyttet er størst. Du er velkommen til at ringe til mig på 27 12 11 14 eller sende en mail, hvis du gerne vil have mit bud på, hvordan jeg bedst kan markedsføre dig, eller hvis du har en konkret opgave.
Tydeligt, hvorfor kunderne skal vælge mig
”Jeg fik lavet en helt ny hjemmeside og skiftede firmanavn samtidig, og jeg ville gerne betale for, at det blev gjort ordentligt – og på én gang.
Nu er budskabet skåret helt ind til benet, og det er blevet tydeligt for kunderne, hvorfor de skal vælge mig. Majbritt fik fat i en masse fordele, vi kunne slå på, og jeg ville aldrig have kunnet skrive teksterne lige så godt selv – eller have haft modet til det.
Resultatet er blevet rigtig godt, og teksterne afspejler mig både som person og fagperson, og jeg har fået meget ros for hjemmesiden. Den er struktureret, og det er tydeligt for kunderne, hvordan et samarbejde foregår, og det er vigtigt for netop min målgruppe.”
Susan Murphy Lamprecht
Oversætter, MURPHY TECHNICAL TEXT
Pris for professionel tekstforfatning?
Jeg løser alle opgaver gennem mine klippekort. Du kan både bruge et klippekort på rådgivning eller tekster eller en kombination.
Skriv gerne til mig. Så kontakter jeg dig
Få flere tilfredse kunder, der kommer tilbage
Din målgruppe skal opleve, at du er særlig kompetent til at hjælpe netop dem. Som specialist i kundetyper kan jeg målrette din markedsføring, så du tiltrækker de rigtige kunder.
Emotionelle kundetyper bygger på grundig forskning: Alle kunder inddeles i 4 arketyper ud fra, hvad der påvirker dem til at købe. Når du har valgt én type, målretter vi hele din markedsføring og dine ydelser efter netop din målgruppe, og du får lettere ved at sælge.