Kapitel 2: Hjemmesiden hjælper kunderne ind i din forretning

Mange virksomheder får en stor del af deres kunder gennem deres hjemmeside. Selv hvis det, du laver, ikke lægger op til, at du kan sælge dine ydelser via nettet, kan du godt regne med, at potentielle kunder tjekker din hjemmeside under alle omstændigheder. Mange mennesker bruger desuden Google som en moderne telefonbog, hvad enten de skal bruge håndværkere, et cateringfirma eller andet.

På din hjemmeside kan brugerne danne sig et overblik over, hvordan du præsenterer dig, hvilke typer kunder du har, hvad du laver, og om du virker troværdig.

Formentligt har du også selv prøvet at vælge en leverandør fra eller til, efter du havde set vedkommendes hjemmeside.

Hvis din hjemmeside er lavet godt, kan den spare dig for meget arbejde. Blandt andet fordi kunder og andre interesserede kan tjekke dig og dine ydelser ud her. Måske finder de ud af, at det ikke er dig, de skal have fat på, eller måske finder de selv de oplysninger, de skal bruge, og kontakter dig.

Hjemmesiden skal give et godt billede af, hvad netop du kan hjælpe med, og hvorfor kunden skal vælge dig og ikke en af dine konkurrenter.

Hvis du sørger for at få en krog i dine besøgende, når de klikker ind på din side første gang, kan du blive ved med at have kontakt med dem løbende, så de ikke bliver engangsgæster. Jo længere tid potentielle kunder har kendt dig, des større chance er der for, at de køber noget af dig eller giver dit navn videre.

Det kræver, at du har klare og tydelige call to actions, så brugerne eksempelvis bliver opfordret til at:

  • Sende dig en mail.
  • Tilmelde sig dit nyhedsbrev.
  • ’Synes godt om’ dine sider på Facebook.

Hvad vil du gerne have, at brugerne gør under eller efter besøg på din hjemmeside?

Hjælp brugeren med at finde rundt

En velfungerende hjemmeside kræver:

  • At siden har en struktur, så den er nem at finde rundt på – især for folk, der besøger siden første gang.
  • At den er skrevet i et sprog, der er let at læse, og at sætningerne er korte. Dette er endnu vigtigere, end når du skriver til et trykt medie, for det er altid sværere at læse på en skærm end på papir.
  • At du er meget bevidst om, hvad der ligger på hjemmesiden, for brugeren skal ikke klikke på ret mange irrelevante links, før han forlader din hjemmeside igen.

 

Derfor skal du sortere i alle dine informationer.

  • Hvad skal med på hjemmesiden, og hvad skal formidles via andre kanaler?
  • Hvad er nettet godt til?
  • Overblik.
  • Hurtige informationer.
  • Faktuelle oplysninger.

 

Hvad er nettet dårligt til?

  • Billeder i høj opløsning, fordi de tager lang tid at åbne.
  • Direkte kopier af PDF’er af brochurer og andet, der er lavet til et trykt medie.

 

Hvis du vil lægge en PDF på hjemmesiden, er det vigtigt, at den ikke står alene. Skriv essensen, så den hurtige netbruger også bliver oplyst. Og hvis han vil læse endnu mere, kan han eventuelt åbne filen. Men det skal altid være muligt at læse essensen uden at skulle åbne en PDF. Det kan tage lang tid at åbne sådan en – især hvis der er mange billeder på, og det er irriterende, hvis den viser sig ikke at være relevant for brugeren.

Hvilket system skal din hjemmeside laves i?

Du skal træffe en række beslutninger, før du går i gang med din hjemmeside. Og en hjemmeside er noget af det allerførste, du skal i gang med, når du opretter dit firma.

Hvis du planlægger at få lavet en meget omfattende hjemmeside, der vil være længere tid undervejs, kan det være en fordel at begynde med en mindre omfattende med fire til fem sider, så du har en hjemmeside at henvise til, mens du arbejder på den ’rigtige’. For dine kunder og samarbejdspartnere forventer, at du har en hjemmeside.

Alternativt kan du selvfølgelig også vente med at markedsføre firmaet, til hjemmesiden er færdig.

Noget af det første, du skal tage stilling til, er, hvad din hjemmeside skal signalere. Alt efter om du er i underholdningsbranchen, arbejder som terapeut eller håndværker, sælger til unge eller ældre, sælger luksusvarer eller billige hverdagsprodukter, skal du signalere noget forskelligt. Både med sprog, billeder og grafik.

Herudover skal du beslutte, hvilket system din side skal laves i. Det kræver, at du tager stilling til, hvad din nye hjemmeside skal kunne:

  • Skal din hjemmeside laves ud fra en fast skabelon?
  • Vil du have en sidebar (spalte) i højre side? Sidebar kan eventuelt bruges til tillægsoplysninger eller en tilmeldingsformular til nyhedsbrev.
  • Vil du have en blog?
  • Skal dine kunder kunne betale via nettet?
  • Hvor meget vil du kunne arbejde med sitet selv uden at være afhængig af teknisk assistance?

 

Og husk at sikre dig, at det system, du overvejer, er mobilvenligt og let at læse for Google.

Jeg anbefaler, at du får hjælp til at sætte siden op. Dels er det lettere for dig at vedligeholde din hjemmeside, hvis den er lavet ordentligt fra begyndelsen, og dels er det bedre for din forretning, at du bruger din tid på det, du er bedst til, hvilket sikkert ikke er at lave hjemmesider, for så havde du nok sprunget dette kapitel over.

Hvem skal hjælpe dig?

Når du søger nogen til at hjælpe dig med hjemmesiden, skal du vide, at du altid kan finde en billigere leverandør.

Dette er ikke en opfordring til at søge efter en billigere. Tværtimod. For markedet er meget broget, og kvaliteten svinger. Hvor andre brancher har et kvalitetsstempel i form af en certificeret uddannelse, kan hvem som helst lære at sætte hjemmesider op. Og det kan være svært at undersøge, hvor dygtige de er, inden du indleder et samarbejde.

Det er meget svært at definere på forhånd, helt præcis hvad en opgave består af, når man taler hjemmesider. Blandt andet fordi en hjemmeside tit rummer flere opgaver, end man er klar over, hvis man ikke er vant til at arbejde med dem.

Derfor kan det være meget svært at tage højde for alt, når man vælger webleverandør. Tjek derfor nogle af de sider, leverandøren tidligere har lavet, og tal eventuelt med de andre kunder, inden du beslutter dig. Selv om siden ser pæn og funktionel ud nu, kan det være, at vejen dertil har været belagt med mange småsten, som du gerne vil undgå.

Hjemmesidens struktur

Opbygningen i menuen skal være, så du går fra det generelle til det mere specifikke. Så kan brugeren selv afgøre, hvor mange detaljer han ønsker om emnet, og hvor langt ned ad stien han vil gå.

En struktur kunne se sådan ud:

  • Ydelser.
  • Gratis inspiration.
  • Til pressen.
  • Om firma x.
  • Priser.
  • Kontakt.

 

Tommelfingerreglen hedder maksimalt fem til syv menupunkter på forsiden. Vælg menupunkterne ud fra, at de skal kunne rumme flere undersider hver. Du kan sagtens finde ud af, hvor mange undersider du vil have, mens du skriver, da det kan være svært at overskue det hele fra begyndelsen. Men det bliver lettere for dig at skrive, hvis du har defineret selve menupunkterne på forhånd. Den endelige struktur kan se sådan ud (selvfølgelig alt efter hvilken type virksomhed, du har):

Ydelser

  • Kurser
  • Rådgivning
  • Hjemmesider
  • Nyhedsbreve

Gratis inspiration

  • Gode råd
  • Nyhedsbrev
  • Gratis arrangementer
  • Blog

Om firma x

  • Kort præsentation af firmaet
  • Medarbejdere – hvis der er flere end dig selv – samt deres kontaktoplysninger
  • Kunder
  • Samarbejdspartnere
  • FAQ – ’frequently asked questions’, eller på dansk: ’ofte stillede spørgsmål’. (Dette er kun aktuelt for nogle typer virksomheder, hvor kunder ofte stiller de samme spørgsmål).

Priser*

  • Pakkeløsninger
  • Klippekort

 

* Selv om dine priser varierer alt efter den konkrete opgave, kan du komme med nogle eksempler, så kunderne kan danne sig et overblik over, hvilket leje du ligger i. Det kan selvfølgelig være, at nogle klikker væk, når de ser din pris, men det kan også være, at nogle havde troet, at dine ydelser var dyrere. Interesserede kunder vil jo finde ud af din pris på et tidspunkt, og ved at skrive den på nettet vil du sortere de kunder fra, der alligevel ikke vil betale det, du koster.

Til pressen

  • Faktaboks
  • Billeder

Kontakt

  • Introduktion af Facebook-side, LinkedIn-profil etc.

Særlig side til journalisterne

Det er en god ide at oprette en særlig side til journalisterne. Dels bliver det nemt for dem at finde ud af, om du er den rette kilde til historien. Dels er det et godt signal, at du viser, at du har tænkt på dem.

Nogle firmaer er kommet i pressen, alene fordi journalisterne har fundet dem via deres hjemmeside. Og hvis du selv har taget kontakt til en journalist, kan du godt regne med, at journalisten også tjekker, hvad der står på din hjemmeside.

Her kan du skrive:

  • Kort beskrivelse af, hvad firmaet laver.
  • Kontaktoplysninger på en, de kan ringe til døgnet rundt.
  • Fakta (omsætning, antal ansatte etc.).
  • Andet, der er relevant for firmaet.

 

Selv om journalisten i princippet kunne finde disse oplysninger på de øvrige sider, er det lettere for vedkommende at læse fem til syv linjer, hvor det hele er sammenfattet.

Herudover kan det være, at journalisten bliver fristet til at bruge din egen beskrivelse i stedet for at skrive selv. Og så får læserne dine ord i stedet for journalistens.

En præsentation kunne se sådan ud:

”Dansestudiet Glad Dans tilbyder danseundervisning, hvor vi fokuserer på glæden ved at danse, frem for om kursisterne tager de helt rigtige trin.

Vi har faste hold mandag til fredag og tilbyder også enkeltundervisning.

Indehaver Vibe Karlsen er uddannet på Balletskolen 1995 og afsluttede en psykoterapeutuddannelse på Psykoterapeutinstituttet i 2002. Hun oprettede Glad Dans i maj 2007.

Kontakt:

Indehaver Vibe Karlsen på telefon xx xx xx xx eller vibe@gladdans.dk”.

Billeder til pressen

Her kan du lægge et enkelt billede af dig selv og eventuelt af andre nøglemedarbejdere, der kunne være interessante for pressen.

Hvis du sælger fysiske varer, kan du vise billeder af nogle af varerne. Det kan også være, du laver nogle aktiviteter, der er velegnede at vise. Glad Dans kunne eksempelvis vise billeder fra en træningsaften. Sørg for at få tilladelse fra alle på billederne, før de bliver fotograferet.

Billeder til pressen skal være i den bedste opløsning, du har. Øvrige billeder på nettet skal bringes i en lav opløsning, så det ikke tager så lang tid at åbne siden for dine brugere.

Medierne kan altid ændre billederne til en mindre opløsning, hvis de ønsker det, men de kan ikke gå fra et billede med en dårlig opløsning til en god. Medierne vælger mange billeder fra, alene fordi opløsningen simpelthen er for dårlig.

Som med alt andet – især på nettet: Fat dig i korthed. Skriver du for meget – og for irrelevant – risikerer du, at journalisten klikker væk.

Ligesådan med billederne. Kun de relevante. Og få.

Skriv til journalisterne, at de er velkomne til at bruge både billeder og tekst. Man må nemlig ikke bruge billeder eller tekst, man finder på internettet uden aftale.

Nyheder

Har du et menupunkt, der hedder ’Nyheder’, har du påtaget dig en kæmpe forpligtelse. Medmindre du regner med, at du vil kunne lægge en nyhed på mindst en gang om måneden, er det sjældent en gode ide at have sådan et punkt.

Hvis du regner med, at du vil få nyheder nok, vil et sådant punkt til gengæld kunne spille rigtig godt sammen med nyhedsbrevet.

Som jeg skriver i kapitlet om nyhedsbreve, er det en god ide at skrive mindre teasere i nyhedsbrevet og så linke til den fulde historie på hjemmesiden. Gør du det på den måde, giver det mere trafik på din hjemmeside.

Hvis du til gengæld har et punkt, der hedder ’Nyheder’, som ikke er opdateret, sender det et rigtig dårligt signal.

  • Hvilke emner danner det bedste overblik over din hjemmeside og skal stå på forsiden?
  • Kan nogle af dem slås sammen?
  • Kan du forestille dig flere underpunkter til dem alle?
  • Vil du have et særligt menupunkt til pressen?
  • Hvad skal du have hjælp til: programmering, tekst, grafik, foto?

Link mellem siderne

Netop fordi brugeren ikke læser hjemmesiden kronologisk, men i totalt vilkårlig rækkefølge, kan du hjælpe ham rundt på siderne ved at linke internt mellem siderne.

Hvis du holder gratis kurser, som du skriver om under ’Gratis inspiration’, kan du også linke herfra og til siden om dine betalte kurser. For man må formode, at dem, der gerne vil på et gratis kursus, også vil være interesserede i at læse om betalingskurserne.

Interne links gør også siden mere attraktiv for Google.

Sørg for, at brugeren skal lede mindst muligt efter de relevante oplysninger. Der er ingen grund til, at eventuelle medarbejderes kontaktoplysninger kun står under ’Kontakt’. Hvis du omtaler medarbejderne under ’Om firma x’, kan du også sagtens skrive medarbejdernes mailadresse og telefonnummer her. Så slipper interesserede for at lede efter oplysningerne et andet sted.

Alternativt kan du linke til siden med kontaktoplysninger. Så skal brugeren godt nok klikke en gang til, men han skal i det mindste ikke også finde ud af, hvor han skal klikke.

Sørg for, at det er tydeligt for brugeren, hvad der er et link, eventuelt ved at bruge en anden farve eller ved at understrege linket. Lad være med at markere andre steder i teksten på samme måde. Så bliver brugeren forvirret.

Skriv til nettet

Når du skriver til nettet, skal du skære budskaberne endnu mere ind til benet, end når du skriver til et trykt medie. Det er sværere at læse på en skærm, og de næste interessante oplysninger er kun få klik væk (og på andres hjemmesider). Dertil kommer, at brugerne netop går på nettet for at få de relevante oplysninger hurtigt. Derfor skal du fokusere på konkrete fakta og være særligt opmærksom på at gøre sætningerne overskuelige og korte. Undgå malende beskrivelser og sjove, underfundige sætninger.

Du kan gøre teksten let at overskue ved at:

  • Bruge bullets (som er disse prikker til venstre).
  • Lave flere afsnit. Et afsnit skal helst ikke være længere end fire til seks linjer.
  • Skrive gode mellemrubrikker, når du begynder et nyt afsnit. Så får brugeren et bedre overblik, når han skimmer siden.
  • Bruge mere luft mellem afsnittene, end du ellers ville gøre.

 

Når du skriver til hjemmesiden, så hav hele tiden i baghovedet, at nogle af brugerne måske læser om det emne, du beskæftiger dig med, for første gang.

De kan enten være samarbejdspartnere, der leder efter ’legekammerater’ til et fælles projekt, journalister eller potentielt nye kunder.

Derfor skal du skrive teksten, så de også får lyst til at læse, hvad du skriver om.

Skriv det vigtigste først. Netbrugeren er utålmodig.

Kopier ikke trykt tekst

Det stiller helt andre krav at skrive til nettet end at skrive til et trykt medie som eksempelvis en folder eller et salgsbrev. Du kan sagtens genbruge de oplysninger, du har givet på tryk, men ofte skal formuleringerne skrives om.

Du skal skrive selve teksten anderledes for at øge sandsynligheden for, at den bliver læst. Strukturen skal også være anderledes, fordi du ikke skal forvente, at brugeren kommer ind fra forsiden, ligesom de allerfærreste læser hele teksten på en hjemmeside.

Derfor skal hver enkelt side skrives, så den også giver mening, hvis brugeren besøger siden uden at have været på de øvrige undersider på hjemmesiden.

Hvis han er kommet ind via en anden hjemmeside eller søgemaskine som eksempelvis Google, skal han som minimum kunne se, hvilken virksomheds hjemmeside, han er kommet ind på, og hvordan han kommer til forsiden. På den måde får han en overskuelig oplevelse af din hjemmeside.

Dette kan løses ved, at firmaets navn og logo er på alle undersider, og at disse linker tilbage til forsiden, når man klikker på dem. Alternativt kan du også have et punkt, der hedder ”Forside”.

Nogle hjemmesider har en såkaldt brødkrummesti. Her kan brugeren se hele stien fra forsiden til den side, han er på. Eksempelvis: ”Forside – Priser – Klippekort”. Så kan han gå op ad stien eller eventuelt gå direkte til forsiden med det samme. Hvis han er kommet direkte ind på en underside via et link udefra, vil han også kunne se stien, selv om han ikke har gået den selv.

Del teksten op

Hver side skal helst indeholde mindst 300 ord, for at Google bedre kan læse den. Hvis du har en lang tekst, så husk overskrifter undervejs i teksten, så den bliver let at læse. Sæt også gerne knapper ind med opfordringer til at kontakte dig/tilmelde sig et kursus eller andet. Der er ingen grund til, at læseren fortsætter med at læse, hvis han er klar til at foretage en handling.

Du kan undgå, at brugeren skal scrolle for meget, ved at dele teksten op i endnu flere punkter. Eksempelvis kan ”Kurser” deles op i:

  • Korte kurser.
  • Lange kurser.

 

Eller:

  • Pædagogik.
  • Undervisningsteknikker.
  • Positiv kommunikation.

 

Eller hvad der nu passer til det, du laver.

På denne måde går du fra det specifikke til det endnu mere specifikke. Pas på med ikke at dele teksten op i for mange undersider, for det er lige så irriterende at klikke ind på en side, hvor der kun står to linjer, som det er at scrolle.

Hvad finder Google om dig?

Når journalister søger efter kilder, eller når andre mennesker søger nye oplysninger, leder de ofte på Google. Derfor er det både vigtigt, at du kan findes der, og hvad du bliver fundet på.

Tjek www.dinhjemmeside.dk på Google, så kan du se om din hjemmeside overhovedet er indekseret her.

Søgeordsoptimering er en hel bog for sig, og det ændrer sig hele tiden. Derfor er det vigtigt at understrege, at det, du læser i dette afsnit, var korrekt, da jeg opdaterede e-bogen i 2017. Der er en række metoder, der øger sandsynligheden for at ligge bedre i Googles søgesystem og dermed lettere blive fundet, når nogen søger der. Her vil jeg komme ind på nogle af de vigtigste.

Helt kort viser Google de sider først, der ser ud til at være mest relevante for brugerne. Og som er lettest for brugerne at finde rundt på. Derfor glæder du Google, samtidig med at du glæder dine læsere.

Du kan søgeoptimere alle undersiderne på din hjemmeside, så brugerne kommer ind på den specifikke side ved at søge på bestemte ord. Dette giver dig en mulighed for at optimere din hjemmeside efter et hav af forskellige søgeord. Det er dog ikke alle sider, som det er lige vigtigt for dig, at Google finder. Så udvælg de sider, der er vigtigst for dig, og fokuser på dem.

Det kan være svært at googleoptimere forsiden, fordi du her fortæller mere overordnet om det, du kan hjælpe dine kunder med. Det er ofte lettere med de øvrige sider.

Og husk: Google er vild med ord. Fine billeder og lækker grafik tjener bestemt også et formål på din hjemmeside. Men hvis det visuelle også skal gavne dig i forhold til Google, er det vigtigt, at du navngiver billeder og grafik med det søgeord, du bruger på siden. For Google ser ikke billeder.

Skriv til Google – og mennesker

Før du begynder at skrive SEO-tekster, skal du finde de ord, som mange søger på. Det kræver et søgeordsværktøj.

Det er ikke altid en fordel at googleoptimere hjemmesiden efter de allermest populære ord. For her er konkurrencen som regel også større, da dine konkurrenter sikkert også har søgemaskineoptimeret efter de mest søgte ord.

Gør op med dig selv, hvor meget arbejde du vil have for at blive fundet på det specifikke ord.

Hvis du gerne vil bruge minimal tid på at arbejde med Google, er det ikke de mest populære ord, du skal gå efter.

Hvis du arbejder i et bestemt geografisk område, er det en stor fordel for dig at googleoptimere siderne efter eksempelvis ’Aarhus’, ’Midtjylland’ eller ’Jylland’ kombineret med et af de søgeord, du gerne vil findes på, eksempelvis ’akupunktur’, ’elektriker’, ’fotograf’ osv.

Jo mere præcise søgeord du bruger, des færre søger på dem, men til gengæld er det de rette, der kommer ind på din hjemmeside.

Du skal også undgå at konkurrere med dig selv. Hvis du skriver to af dine sider det samme søgeord, kommer de til at konkurrere med hinanden om ordet. Prøv derfor at optimere siderne efter hver deres forskellige ord. Alternativt kan du lade siderne linke til hinanden. Så hvis brugeren først er kommet ind på siden om ’fotograf’, kan han med et enkelt klik komme til siden med ’portræt’.

Hvis du vil googleoptimere en underside efter ’fotograf’ og ’Midtjylland’, er det vigtigt, at Google kan se, at siden handler om netop det. Tidligere anbefalede vi SEO-konsulenter, at du gentog dit søgeord vildt mange gange. Det gør vi ikke mere. Du skal skrive en god tekst om emnet. Når du gør det, kommer du oftest til at skrive ordet naturligt ind flere gange. Skriv også gerne ord ind, der minder om dit søgeord. Eksempelvis minder ord som ”bryllupsfotograf” og ”portrætfoto” om ”fotograf”. Du kan få inspiration til relaterede søgeord i søgeordsværktøjet.

Du skal også bruge søgeordene i dine overskrifter. Og sørg for at bruge rigtige overskrifter i redigeringssystemet i stedet for almindelig skrift markeret med fed og store bogstaver. Overskrifterne er markeret som h1, h2, overskrift 1, overskrift 2 osv.

Lav gerne flere overskrifter på din side. Både en stor foroven og mindre overskrifter flere steder på siden.

Tjek dig selv på Google

Undersøg, hvad Google finder frem, når du søger på dit firmas og dit eget navn.

Du kan ikke ændre det, men du kan være forberedt på, hvad andre også ved om dig og firmaet.

Hvis Google viser sider, der ikke gavner dig, så lad være med at klikke på dem. Når nogen klikker på en side, bliver Google bekræftet i, at siden er relevant, og bliver derfor ved med at vise den.

Hvis du gerne vil fjerne fokus fra, hvad Google skriver om dig, kan du sørge for, at andre sider om dig bliver så nemme at finde for Google, at de fremover bliver vist i stedet for, når nogen søger på dit eller firmaets navn.

Det kan du gøre ved at:

  • Kommentere på diverse debatsider (underskriv dig med både eget navn og firmanavn og link til din hjemmeside).
  • Blogge på din egen eller andres blog.
  • Få andre til at linke til din hjemmeside, så dine sider ryger op på Google.
  • Undersøge om din hjemmeside kan blive søgemaskineoptimeret yderligere.
  • Googleoptimere undersiderne på din hjemmeside efter de søgeord, der plejer at hive de uheldige sider frem.

 

Overvej også at betale nogen for at hjælpe dig, for det kan være en meget stor opgave.

Ryd op

Hjemmesiden udvikler sig i takt med firmaet, og nye undersider, ydelser og aktiviteter kommer til. En af fordelene ved nettet er, at du kan opdatere med det samme, der sker noget nyt.

Men hvor nyt kommer til, skal gammelt fjernes.

Nogle af oplysningerne bliver automatisk ’over sidste salgsdato’ på et tidspunkt.

Hver gang du nævner et tidspunkt, en årstid eller en alder på din hjemmeside, er det en god ide at notere i kalenderen, hvornår du skal ændre det.

Hvis du eksempelvis skriver, hvor gammel du er, skal du huske at ændre det, hver gang du har haft fødselsdag. Ligesom du skal huske at fjerne arrangementer, der har været holdt.

Eller hvis du skriver, at du begynder at skrive en bog  i foråret 2017, så skal du huske at ændre det, når det bliver sommer. Når du er færdig med at skrive bogen, kan du ændre teksten til ”Jeg har skrevet bogen Undgå skulderskader, når du arbejder hjemme. Den udkommer på Forlaget Frydenlund efterår 2017”.

Hvis du installerer Google Analytics 4 eller andre statistiksystemer på din hjemmeside, kan du blandt andet se, hvilke sider brugerne besøger. Det kan du bruge til at vurdere, hvad der skal blive på hjemmesiden, hvad du skal have mere af, og hvad der skal laves om eller slettes helt.

Hvis du linker til andres hjemmesider, skal du holde øje med, om disse stadigvæk er relevante, og om linket stadig virker. For det slækker din troværdighed, hvis du har døde links på din hjemmeside.

Og jo mere du har på din hjemmeside, des mere skal du holde øje med. Derfor skal du gøre op med dig selv, hvor meget du vil vedligeholde.

Nogle af de tekster, du har skrevet tidligere, er måske ikke direkte uaktuelle, men alligevel er det en fordel at overveje, om de stadig skal være der. For jo flere tekster, des sværere er det alt andet lige at finde rundt. Og det er sværere for dig selv at overskue.

Lad være med at tænke, at ”du bare kan lægge det ud for en sikkerheds skyld, så kan folk jo bare lade være med at læse det, hvis de ikke er interesserede”. Irrelevante links og irrelevante oplysninger øger risikoen for, at brugeren forsvinder fra din hjemmeside. Punktum.

Når du rydder op på hjemmesiden eller bygger den op helt fra grunden af, kan det være fristende at skrive: ”Foto er på vej”, for at indikere, at du har planer om at lægge flere billeder ud på hjemmesiden. Men medmindre du faktisk har tænkt dig at gøre det i løbet af en uges tid, så lad være. Det virker bare sjusket, hvis brugerne kommer tilbage igen efter to måneder, og billederne stadig ikke er kommet på.

Du kan læse mere i min e-bog ”Overhal konkurrenterne med SEO-tekster, der sælger”, som du kan hente her.

Fik du ikke læst kapitel 1 – se læs det her

Skriv dit søgeord og tryk ENTER