Brug nyhedstrekanten og kom til sagen

Nyhedstrekanten er en journalistisk fortællemodel, hvor du først siger det allervigtigste, herefter uddyber du, og til sidst fortæller du hele historien.

Lidt moderne kan man sige det på denne måde:

Hvis du kører på det allersidste af batteriet på mobiltelefonen, hvad vil du så sige?
Her vil du ikke sige, at du var ved at komme for sent til mødet med ældrechefen i kommunen, men så kom du endeligt frem, og så var han også forsinket, så det gjorde ikke noget. Nej! Det vigtigste er: Hvad sagde han? Han sagde, at du fremover skulle levere aftensmad til alle kommunens pensionister (det allervigtigste).

Du skal kunne formulere din historie på en linje, og så har du din vinkel. I dette tilfælde kunne vinklen være: ”Firmaet Sund Aftensmad fordobler sin omsætning” (hvis det er tilfældet hos dig).
Forestil dig eventuelt, hvordan din historie ville se ud på forsiden af Ekstra Bladet, for journalisterne her er rigtig gode til at sige tingene kort.
Uddyb din historie til tre sætninger – svarende til en SMS – så har du din indledning.

”Firmaet Sund Aftensmad forventer at ansætte flere medarbejdere, efter de fremover skal levere aftensmad til alle kommunens pensionister. Sund Aftensmad søger derfor nye køkkenassistenter og chauffører. Den nye ordre vil formentligt fordoble firmaets omsætning.”

(Uddrag af bogen God kommunikation for selvstændige – Vejen til flere kunder)

Hent hele e-bogen gratis her

 

Skriv dit søgeord og tryk ENTER