Arbejder jeres forening for en sag, der berører mange flere end jeres nuværende medlemmer? Og er I usikre på, hvordan I får fat på flere nye medlemmer?
Så er rådgivningsforløbet ”Nye veje til nye medlemmer” lige noget for jer.
Kontakt mig og få hjælp til at få flere nye medlemmer
I kan få afklaret,
- om facebook overhovedet er noget for jer
- om I vil kunne tage mere for annoncerne
- om I skal styrke medlemsbladet – eller eventuelt udkomme knap så ofte som nu.
Eller hvad der nu er mest relevant for jer.
Jeg vil ikke gå ind i hver enkelt del, men drøfte mulighederne overordnet. Hvis I gerne vil mere ned i hver enkelt del, kan jeg anbefale en temadag for foreningen.
Bemærk: Jeg har også særlige forløb, hvor jeg går i dybden med: medlemsbladet, hjemmesiden og pressen.
Overblik over, hvordan I skaffer flere nye medlemmer
Vi mødes i 2 timer enten på mit kontor på Frederiksberg eller via skype.
Her gennemgår vi, hvor I kan tiltrække flest nye medlemmer ved at sætte ind. Det kan være gennem
- medlemsbladet
- hjemmesiden
- pressen
- events
- bog
- film
- sponsorer
- nye samarbejdspartnere
- nye annoncører – og eventuelt nye priser
Jeg vil spørge ind til jeres økonomi, og hvor mange ressourcer (både tid og penge) I bruger på de forskellige opgaver i dag, og komme med mit bud på, hvor I vil kunne tiltrække flest nye medlemmer ved at sætte ind – og hvordan.
Vi kan ikke nå at drøfte alle tænkelige muligheder, men fokuserer på dem, I vurderer, er vigtigst for jer.
Drejebog til nye medlemmer
Efter mødet skriver I en drejebog, hvor I sammenfatter, hvilke muligheder I vil satse på her og nu, og hvilke I vil overveje på et senere tidspunkt.
Herefter drøfter jeg drejebogen med én af jer over telefonen, hvorefter I er klar til at sætte de nye planer i værk.
Pris for ”Nye veje til nye medlemmer”
Pris: 4.500 kroner eks. moms (= 23 nye medlemmer a 250 kroner årligt)
Bonus: et Gratis eksemplar af bogen God kommunikation i foreningen.
Prisen gælder på hverdage. Det er også muligt at mødes i weekenden. Her kommer der et tillæg på 50 % oveni.
Inden forløbet sender I mig
- foreningens publikationer
- en kortfattet beskrivelse af, hvad I selv tænker om disse publikationer
- sidste års regnskab
- en oversigt over jeres annoncepriser
- en prioriteret liste over, hvad I helst vil nå at drøfte på mødet.