PR-kursus: Sådan kommer jeres forening i medierne

Hvorfor spørger journalisterne ikke os?

Tænker du tit sådan, når du ser TV-Avisen eller læser din lokale ugeavis? Mens du ærgrer dig over, hvor meget gavn netop jeres forening ville have, hvis I fik mere omtale i medierne.

Så er du landet på den rette side.

For ja, omtale i medierne kan hjælpe jeres forenings budskaber ud til en stor målgruppe, blandt andet politikere. Og omtalen i medierne giver som regel også flere besøgende på foreningens hjemmeside.

I kan lære, hvad I skal gøre for at få netop den eftertragtede opmærksomhed fra medierne på dette PR-kursus. En viden I både kan bruge nu og trække på fremover, når I gerne vil have jeres forening i medierne næste gang.

På dette PR-kursus for foreninger lærer I, hvordan

  • medierne definerer god historie
  • I skal fortælle jeres forenings historie, så medierne trykker den
  • I skriver en god pressemeddelelse
  • journalisterne arbejder, og hvad det betyder for den måde, I skal kontakte dem på
  • I kan fortælle den samme historie til flere forskellige typer medier.

 Efter PR-kurset kan I derfor

  • skrive en pressemeddelelse med jeres forenings gode historie
  • vinkle jeres budskab, så flere typer medier har lyst til at bringe historien
  • ringe til journalisten og fortælle jeres gode historie.

Pris for PR-kurset Sådan kommer jeres forening i medierne

Dette kursus er et  heldagskursus, men kan forkortes til at vare en halv dag eller to timer.
Prisen afhænger af kursets længde, og hvor i landet det holdes.
Se her for priser for PR-kurset og sammenlign eventuelt med, hvad annoncepriserne i jeres drømmemedie koster.
Jeg kan hurtigt tjene mig selv hjem.

Ja, tak. Lad os høre mere om dette kursus

Lola Hansen, DH-Fredensborg fortæller om halvdagskurset:

“Majbritt Lunds kursus har virkelig hjulpet os efter hensigten. Før jeg deltog i kurset, var det ofte sådan, at journalisterne på de forskellige blade ikke tog rigtig hensyn til det, jeg gerne ville have i avisen. Men efter kurset, hvor jeg har brugt Majbritts taktik, har det båret frugt, forstået på den måde, at nu virker det. Enten tager journalisterne det jeg har skrevet, som det er, eller de kontakter mig og enten uddyber jeg det, jeg har skrevet, ellers også laver  journalisten et interview. Det vil sige, at der er stor forskel på tiden før min deltagelse og efter min deltagelse i Majbritts kursus. Jeg har i hvert fald opnået det, jeg gerne ville for min forening. Jeg kan anbefale kurset, hvis man selv vil, får man rigtig meget ud af det.”

2-dages PR-kursus
Sådan kommer jeres forening i medierne

Læs mere om PR-kurset her

Søger du andre kurser om kommunikation? Så klik her.