Fra jeg var helt lille, ville jeg gerne være forfatter, når jeg blev stor. Og mine dansklærere kom altid på overarbejde, når vi skrev stile.
Jeg skrev historier til skrivebordsskuffen, og da jeg begyndte at rejse ud i verden, skrev jeg altid lange breve hjem. Dengang skrev jeg i hånden, men det blev min glæde ved at skrive ikke mindre af.
Lykken var, da jeg blev optaget på drømmestudiet på Danmarks Journalisthøjskole. Fremtiden var ord, og jeg købte en computer.
Nu er jeg også begyndt at skrive bøger, og jeg vil også gerne hjælpe dig med din.
Jeg kan hjælpe dig med at skrive din bog på to måder:
1. Jeg kan rådgive dig undervejs gennem forløbet “Startskuddet til din bog”
Pris 4.500 kroner eks. moms.
2. Jeg kan skrive hele din bog på baggrund af interviews.
Priser fra 120.000 kroner.