Forskellen ligger i afsenderens formål

Jeg oplever tit, at mine kunder og kursister har svært ved at se forskel på en artikel og en pressemeddelelse. Derfor vil jeg gerne skitsere forskellen her.

Den vigtigste forskel er, hvad man vil opnå ved at fortælle historien.

  • Journalister skriver en artikel ud fra, hvad der er relevant og vedkommende for læserne. Og stiller de spørgsmål, læserne selv ville have stillet, hvis de havde været der. Der er ingen penge mellem kilde og journalist. Journalistens løn er dækket ved, at læserne får lyst til at købe mediet. Og mediernes læsertal afgør også, hvor meget de kan sælge annoncepladsen for. Derfor kan man i sin yderste konsekvens sige, at journalisten er ansat af læserne – selv om der er nogle mellemregninger

  • PR-medarbejderen skriver pressemeddelelser for sin kunde eller arbejdsgiver. Her er formålet, at afsenderen kommer af med et budskab, som vedkommende har en interesse i at dele med mange mennesker. Her fokuserer PR-medarbejderen på at omtale afsenderen bedst muligt. Han stiller ofte kritiske spørgsmål i sin research for at finde ud af, hvordan han skal fortælle historien – og hvad han for enhver pris skal undgå at komme ind på. Det kan også være, at kilden har en rigtig god forklaring på et oplagt kritikpunkt. Så kommer forklaringen selvfølgelig med. Hvis ikke, skriver PR-medarbejderen udenom emnet.

 

Så hvor journalisten (lidt karikeret sagt) leder efter fejl, de kan fokusere på, er PR-medarbejderens fornemmeste opgave at sløre fejlene og fokusere på fordelene.

Herudover indeholder pressemeddelelsen også kontaktoplysninger på de kilder, der udtaler sig.

Bortset fra det ligner pressemeddelelsen en artikel til forveksling og bygges også op efter nyhedstrekanten. Og jo mere den ligner en artikel, jo lettere er det for den travle journalist at se, at det er en rigtig god historie, og jo lettere er det for journalisten at skrive artiklen.

Og PR-medarbejderen skal gøre det så let som muligt for journalisten at gøre sit arbejde.

Nogle gange kopierer journalisten hele pressemeddelelsen, enten fordi PR-medarbejderen har gjort sit arbejde rigtig godt, eller fordi journalisten har for travlt.

Hvis du også oplever det, skal du bare være glad, for så får læserne dine egne ord uredigeret. Hvis journalisten havde ændret i teksten, kunne det være, han havde fjernet noget af det, der var allervigtigst for dig at fortælle. Så du skal ikke være fornærmet over at journalisten tager æren for dit arbejde. Du skal være stolt.

Og når din pressemeddelelse har været igennem hænderne på en journalist eller en redaktør, som har vurderet, at han ville bringe den (eventuelt efter han har redigeret i den) bliver den betragtet som en artikel. For nu er det ikke længere PR-medarbejderens salgstale, men en historie, som journalisten har vurderet, var relevant for læserne.
Derfor kan en PR-medarbejder som udgangspunkt aldrig ”skrive en artikel for kunden og få den bragt i et medie”, men han kan lave alt forarbejdet.

(Indrømmet: Der er vitterligt medier, der tager imod færdige ”artikler” fra PR-medarbejdere. Disse medier er ugleset i mediebranchen, for når de laver sådanne aftaler, sikrer de jo ikke læserne, at der bliver stillet kritiske spørgsmål m.m. Bliver det opdaget, mister mediet troværdighed over for læserne, og hvad skal du med omtale i et medie, som læserne ikke stoler på?)

NB: Lad derfor være med at sige til journalisterne, at du har skrevet en artikel. Det har du ikke.

Andre har også læst:

Skriv dit søgeord og tryk ENTER